Indholdsfortegnelse
1a: Hvad kan der af figur 1 udledes om forholdet mellem længden af uddannelse og holdning til, om indvandrere gavner Danmark?
1b: Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre på det danske arbejdsmarkedet, der fremgår i tabel 1.
- Hver hypotese skal understøttes med faglig begrundelse.
Hypotese 1:
- Forklaring:
Hypotese 2:
- Forklaring:
Hypotese 3:
- Forklaring:
Delopgave A
- Undersøg:
Diskussion:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
På baggrund af respondenternes svar, er der lavet en lineær regression, hvor der ses en positiv sammenhæng mellem de to variable, som ses på hældningskoefficienten som er 2.75, hvilket betyder, at andelen stiger med 2.75 for hvert ekstra års uddannelse.

Forklaringsgraden har en værdi på 0.62, hvilket vil sige, at længden af uddannelse kan forklare 62% af variationerne blandt holdningen til indvandrere i Danmark, mens de resterende 38% skal forklares ud fra andre årsager.

Hvis man sammenligner figur 1 med skolesystemets længde, sker der et fald i andelen, der mener, at indvandrere gør Danmark til et bedre sted ved 14-15 års uddannelse, som er omkring ungdomsuddannelsens slut.

Omvendt ser man ved 16-19 års uddannelse en stigning, som kan oversættes til indflydelsen af de lange videregående uddannelser.

Tendensen i figur 1 kan blandt andet forklares ud fra minervamodellen. Respondenter som har gået i skole i 14 til 15 år kan placeres i det violette/rosa segment, som er karakteriseret ved at have et lavt uddannelsesniveau.

Her lægger man vægt på de traditionelle værdier, så som nationalisme og egoisme. Personer med en høj nationalfølelse vil derfor altid sætte landets kulturelle værdier først og er ikke glade for, at andre kulturer kommer til landet.

---

I undersøgelsen af hvorvidt indvandrere og efterkommere adskiller sig fra resten af befolkningen, er det relevant at kigge på repræsentationen af børn af efterkommere af indvandrere og børn af indvandrere fra ikke-vestlige lande, samt børn med dansk oprindelse i daginstitutioner.

Kigger vi på figur 2 fra Danmarks statistik i 2014 kan det konstateres, at der specielt er forskel på andelen af børn med forskellig etnicitet i daginstitutioner i alderen 0 til 2 år.

I denne aldersgruppe er børn af etniske danskere betydeligt mere repræsenteret. Det er væsentligt, at der ved de 0- og 2-årige er omtrent 10 procentpoint forskel og hos de 1-årige hele 20 procentpoint til forskel.

Denne forskel kan forklares ud fra vores viden om beskæftigelsesfrekvensen hos indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Kun omtrent 50% af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse , hvilket gør det muligt at passe deres børn derhjemme.