Indledning
Litteraturens epoke er forbi. Den historiske udvikling er fløjet forbi, og vi er nu rejst ud i det uendelige digitale univers, hvor medier har overhalet litteraturen, som vi kender den.
Dog har Dan Ringgaard formået at vise et udsnit af den fantastiske verden, man lever sig ind i, og påstår at litteraturen lever videre.
Det er en kunst med sproget, som er en ganske særlig måde at se verden på, som er værd at holde fast i, uanset hvilken ny tidsperiode vi bevæger os ind i.
Ringgaard formår på få sider at få skitseret litteraturens historiske udvikling, både for de vilkår den har i dag, men også for fremtidens betydning kontra fremvæksten af elektroniske medier i denne nye og frembusende globaliserede verden.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Derudover er der sprogfunktionerne, hvorfra emnet/budskabet kommer frem igennem sproget og ud til modtageren.
Herpå kan man kigge på Roman Jakobsons kommunikationsmodel, hvor der i Dan Ringgaards sagprosa optræder den referentielle funktion.
Teksten har nemlig til formål at informere om den verden, som afsender og modtager befinder sig i, eller den sammenhæng, som der er imellem litteratur og den virkelige verden i dette tilfælde.
Dog afhænger sproget også af de omstændigheder kommunikationen er underlagt. Dan Ringgaards sagprosa tekst er oplagt til at fokusere på et af nutidens aktuelle begivenheder; tidens forandring.
Litteraturen følger tidens udvikling, og Ringgaards tekst er således en reaktion på denne udvikling.
Emnet og budskabet som Dan Ringgaard skriver om, og vil have ud til sine modtagere, omhandler litteraturens betydning for det enkelte menneske i en globaliseret verden.
Litteratur kan sige hvad som helst. Om alt muligt. Det er kun os selv, som sætter vores egne begrænsninger.
Skriv et svar