• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 1849

Indledning
"DUBAI-SYNDROMET", et Facebook-opslag af den danske forfatter Carsten Jensen fra den 26. januar 2021, er en skarp kritik af den overfladiske og umættelige forbrugskultur, som Dubai repræsenterer.

I en tid præget af den globale pandemi, COVID-19, sætter Jensen spørgsmålstegn ved, hvorfor Dubai fortsat er en attraktiv destination for sportsstjerner og influencere.

Gennem en dybdegående analyse af sprog og argumentation vil denne opgave undersøge, hvordan Jensen formidler sin kritik og hvilke retoriske strategier han anvender for at overbevise læseren om sit synspunkt.

Analysen vil ende ud i en diskussion af den problemstilling, teksten rejser, med særligt fokus på dens relevans i dagens samfund.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Mod slutningen af teksten, hvor Jensen spekulerer i Dubais fremtid – "Om 50 år findes Dubai ikke" – bruger han pathos ved at fremmane en følelse af uundgåelighed og tab.

Denne dystopiske vision om en by, der er forsvundet på grund af sine egne uholdbare praksisser, er designet til at vække læserens angst for fremtiden og motivere til handling mod en mere bæredygtig og etisk livsstil.

Jensens brug af sprog og argumentation er effektiv til at formidle hans kritik og overbevise læseren om at genoverveje synet på Dubai og den livsstil, byen repræsenterer.

Ved at appellere til læserens følelser og samvittighed, skaber han en stærk forbindelse til emnet og fremmer en kritisk tilgang til spørgsmålet om forbrug og etik i en globaliseret verden.

I "DUBAI-SYNDROMET" udforsker Carsten Jensen det paradoks, der ligger i den moderne forbrugskultur, som Dubai er blevet et symbol på.

Byens opulent luksus og forbrugerisme står i skarp kontrast til de bagvedliggende problemer såsom miljømæssig bæredygtighed, social ulighed, og etiske dilemmaer forbundet med neoliberalistisk kapitalisme.

Diskussionen af disse tematikker er ikke kun relevant for Dubai, men taler ind i en global kontekst, hvor spørgsmålene om bæredygtighed og ulighed bliver stadig mere presserende.