Indholdsfortegnelse
Antikken (750 f.kr – 450) 2
1. Norrøn digtning 2
Middelalderen (500-1500) 2
2. Saxos Danmarks krønike (1200-tallet) 3
3. Folkeviserne 3
Renæssancen (1300-1700) 4
1. Begivenheder 5
Barokken (1600-1730) 5
Oplysning og følsomhed (1700-1800) 5
1. Filosoffer og grundtanker 5
2. Begivenheder 6
3. Holberg (side 103) 7
Romantikken (1800-1870) 8
1. Universalromantikken: 1798-1806 9
2. Nyplatonisme 9
3. Nationalromantikken: 1806-1830 10
4. Biedermeier 10
5. Poetisk realisme 10
6. Vigtige personer og forfattere 11
7. Begivenheder 11
Romantismen (1830-1850) 11
1. Personer 12
Det moderne gennembrud (1870-1890) 12
1. Personer 13
Symbolismen (1890-1900) (side 211) 14
Det folkelige gennembrud (1900-1920) 14
- Personer 15
Det store sammenbrud (1900-1919) 15
Mellemkrigstiden (1914-1940) 15
Krig og efterkrigstiden (1939-1960) 16
- Heretica (side 300 og 304) 16
- Eksistentialisme - fra Kirkegaard til Sartre (Heretica) 17
Modernisme og virkelighed (1960-1970) 18
- Forfattere 19
Fra Woodstock til Vietnam (1970-1980) 20
Storby modernitet og stil (1980-1990) 21
- Postmodernisme: 21
Mellem kroppen skriften og verden (1990-2000) 21
- Leksikon 22
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
oMennesket er udsat for eller underlagt dæmoniske kræfter – i form af overnaturlige væsener, hvis realitet ikke betvivles. Desuden er personerne også tit selv fortryllede/ude af sig selv i de farlige situationer.
oDe ydre kræfter bliver i dag ofte læst som repræsentant for indre kræfter såsom angst.
oRunekast, trold, alfer og elverfolk symboliserer psykiske kræfter, som personerne ikke behersker.
oDe eksistentielle spring som personen er ved at gennemgå bliver symboliseret ved fortryllelse der udspiller sig ved overgange f.eks. ved broer eller fra dag til nat.
---
o Formelsprog - Folkeviserne er skrevet i et formelsprog, dvs. med vendinger som er kendte for den tids folk – f.eks. at ride under ø = at ride afsted
o Enderim – Der bliver ofte brugt enderim, som sammen med omkvæd og formelsprog gør det nemt at huske
o Gentagelse – Der bliver benyttet mange gentagelser og hvileperioder, der udskyder den centrale handling og skaber luft mellem de dramatiske højdepunkter
Skriv et svar