Indholdsfortegnelse
Opgave 1: Iltoptagelses-Hastighed
1. Forklar hvorfor hvilepulsen bedst bestemmes om morgenen, inden forsøgspersonen rejser sig.
2. Forklar resultaterne vist i figur 1.
3. Skitser den fortsatte udvikling af pulsen som funktion af arbejdsintensiteten (W) hos forsøgspersonerne vist i figur 1, idet arbejdet fortsættes til udmattelse. Begrund den skitse.
4. Forklar, hvordan du ud fra din skitse kan bestemme en persons maksimale iltoptagelseshastighed.
5. Vurder om en gymnasieelevs arbejdspuls på 170 efter 30 sekunder med høje knæløft afspejler elevens kondital.

Opgave 2: Bakterier, spredning og resistens
1. Skriv en konklusion til rapporten på bagrund af resultaterne vist i figur 1.
2. Forklar resultaterne vist i figur 2.
3. Giv en biologisk forklaring på følgende Citat fra artiklen ovenfor: ”Et højt antibiotikaforbrug skaber en økologisk niche, hvor resistente bakterier som MRSA kan trives på bekostning af almindelige bakterier”.
4. Hvorfor er det vigtigt at behandle raske smittebærere med Klorhexidinsæbe? Inddrag resultaterne i figur 1 og figur 2.
5. Giv forslag til en handleplan, som kan fremme bekæmpelse af MRSA i svineproduktionen.

Opgave 4: Lipider og nitrogen hos alger
1. Forklar hvordan alger kan ”trække CO2 ud af atmosfæren”.
2. Giv forslag til en fordel, alger kan have af at producere og oplagre lipider.
3. Forklar resultaterne vist i figur 3
4. Beskriv hvilken indflydelse nitrogenmængden har på syntese og oplagring af lipid hos Botryoccus. Inddrag figur 4.
5. Vælg et af overstående problemer og forklar, hvordan det påvirker den ønskede algevækst negativt.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
1. Forklar hvorfor hvilepulsen bedst bestemmes om morgenen, inden forsøgspersonen rejser sig.
Hvilepulsen er den lavest mulige puls, som kroppen kan have ved lavest mulig aktivitet. Altså hvilepulsen er den laveste puls, et menneske kan have under normale omstændigheder.

Hvilepulsen bestemmes derfor bedst om morgenen, inden forsøgspersonen rejser sig, fordi kroppens aktivitet her er på det laveste, da kroppen ikke bruger energi på at holde sig oprejst eller nogen form for fysisk aktivitet, og muskelaktiviteten vil derfor være på et minimum om morgenen inden personen rejser sig.

Musklernes respirationsniveau er på sit laveste, og derfor gælder det samme for kroppens iltbehov. Pulsen er et tegn på kroppens iltbehov, og en måling om morgenen inden personen rejser sig og udfører nogen form for fysisk aktivitet er derfor det bedste tidspunkt at bestemme den nøjagtige hvilepuls.

2. Forklar resultaterne vist i figur 1.
I figur 1 har vi arbejdsintensiteten (målt i watt) og iltoptagelsen (målt i liter pr. minut) ud af første aksen. Ud af 2. aksen har vi pulsen (antal hjertesammentrækninger pr. minut)

På figur 1 ses det at begge forsøgspersoners puls stiger når arbejdsintensitet øges. Årsagen til dette er, at musklernes energibehov stiger når arbejdsintensiteten stiger.

Det gør den da respirationsraten skal øges, og hjertet dermed skal transportere mere ilt rundt i kredsløbet og ud til kroppen. Kroppens iltoptagelseshastighed stiger derfor i korrelation med den øgede arbejdsintensitet.

Af figur 1 fremgår det, at den røde forsøgsperson har ved alle arbejdsintensiteter har en lavere en lavere puls, end den blå forsøgsperson. Ud fra dette kan man konkludere at den røde forsøgsperson har en bedre kondition end den blå.

Den lavere puls kan skyldes, at den røde forsøgspersons har bedre kondition og dermed har et hjerte med relativt større slagvolumen, da hjertet så vil pumpe mere iltet blod rundt i kroppen pr. hjerteslag.

Hvilket så vil medføre, at hjertet slår med en lavere frekvens hos den røde forsøgsperson end hos den blå forsøgsperson for at kunne levere samme mængde ilt rundt i kroppen og til muskelcellerne.