Indledning
Tidligere præsident Donald Trump gik fra at være en realitystjerne, til pludselig at stå på magten i USA. Sikke en omvæltning må man sige.
Han har som et godt eksempel, benyttet sig vældig meget at iscenesættelse. Trump er særdeles kendt for at iscenesætte sig selv på mange måder, med tanken bag, at få ham selv fremstillet som guddommelig.
Flere og flere ting bliver efterhånden iscenesat og manipuleret med, for at udtrykke nøje udvalgte klip, fortællinger, synsvinkler og ikke mindst holdninger.
Vores verden er under konstant forandring, og tv-mediet bliver mindre virkelighedsnært og udfordrer selve troværdigheden for de mange seere.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Iscenesættelse ses som en ganske almindelig ting i TV-branchen. Og netop denne debat åbnes der mere op omkring i artiklen »
Vi manipulerer ikke med virkeligheden i ond tro« skrevet af Nynne Hein Møller, udgivet i Berlingske Tidende d. 18. maj 2017.
Denne artikel handler om, hvad der er alfa og omega for enhver TV-produktion, og hvor der heri forklares af programchefen Jacob Juhl, at iscenesættelsen finder sted i flere typer udsendelser, så som reality- og dokumentarudsendelser.
“Iscenesættelse er alfa og omega for enhver TV-produktion” nævnes der, som det først i artikel fra Berlingske Tidende.
Med ordsproget alfa og omega siger Juhl indirekte at hver eneste TV-produktion gør brug af en twistet skildring og iscenesættelse af virkeligheden både fra start og til slut.
Der findes helt specifikke virkemidler, som de mange journalister kender til. Sammen med programchefen og produktionsholdet bliver der planlagt helt fra top til tå, hvordan for eksempel en nyhed skal fremstilles i fjernsynet.
Fjernsynet er en meget kendt del af danskernes hjem, og derfor er nyheder, reality- og dokumentarudsendelsernes skildring og iscenesættelse af virkeligheden noget man ikke kan undgå at opleve.
Jeg kan ikke undgå at overveje, hvorfor jeg overhovedet ser reality? Måske fordi jeg får fornemmelsen af at jeg er bedre end dem, forstået på den måde, at jeg ikke er en “dum blondine”, “kunstig” eller “en klam bitch”
som de mange kvindelige deltagere iscenesættes i programmet Paradise Hotel. Følelsen af at være “bedre end det på TV’et”, er nok noget mange andre seere kan relatere til.
Realityprogrammer er kendetegnet ved at være bevidst klippet, så vi kun ser det jeg kalder “det gode indhold”. Generelt er realityprogrammer ren underholdning.
Og “det gode indhold” er et udtryk jeg bruger, fordi vi jo kun bliver fyldt med spænding, konflikter, og pinlige scener. Alle de ting man bliver stemplet som i realityverdenen, det er noget mange danskere finder sjovt og underholdende.
Skriv et svar