Indledning
Fascinationen af fortiden og dens mysterier blomstrer i dagens Danmark. Dokumentaren er det mest populære middel til at mætte denne trang.
Samtidig konkurrere dokumentaren i en senmoderne verden og et mediebillede med omdrejningspunkt omkring sensationen; det skal gå hurtigt, være fængende og sensationelt.
Resultatet bliver en dokumentargenre, der linedanser sig mellem de to faldgrupper; kedelig historieundervisning og den dramatiserende og pyntede fortælling.
Spørgsmålet er om dokumentargenren bevæger sig længere væk fra virkeligheden og om virkeligheden overhovedet kan iscenesættes?
Et eksempel på denne dokumentargenre er dokumentaren ”Hvorfor er Ludwig ikke konge?” af DR3 fra år 2020.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
At det er en sørgelig og uretfærdig fortælling, der skal præsenteres bliver ikke kun fortalt indirekte, det gør Ludwig også i et tendentiøst sprog. “Men prins det blev jeg aldrig.
Denne historie er en skæbnehistorie, en historie om en familie, der blev splittet. Nogen fik lov til at beholde deres privilegier, andre mistede dem.
Mit navn er Ludwig af Rosenborg. Dem, der tabte deres kongerige, var min familie, vi skulle have arvet tronen, men i stedet blev vi skrevet ud af historien.” (0.17-0.44)
Af dette citat kan udledes to ting. For det første iscenesættes en tydelig splittelse i familien, der er ’os’ og ’dem’ altså de ’gode og uskyldige’ og de ’onde og skyldige’.
Dernæst er der formuleringer som ’mistede’, ’tabte deres kongerige’ og ’skulle have arvet tronen’.
Disse beretter om, at Ludwigs familie er blevet snydt eller uretmæssigt frataget deres position som kongelig.
Disse virkemidler bruges alle til at iscenesætte en bestemt fortælling af begivenhederne og personerne, der har en tendens og vil fortælle en historie om splittelse og hvordan Ludwigs retsmæssige liv som kongelig blev taget fra ham.
Denne kontrast mellem kongelig og ”almindelig”, ses også i klipningen ved (0.22) og (0.25), hvor man ser kontrasten mellem Sorgenfri Slot og parcelhuset. Ludwig og familien ”burde” have været på slottet, men er i stedet i parcelhuset, her er altså en klar konflikt, der også driver fortællingen.
Denne konflikt er også en fiktionskode, da man søger at skabe spænding og dramatik for at bibeholde seerens opmærksomhed . Den samme konflikt, splittelse og uretfærdighed er tydelig i scenen minut fire.
Her er der kontrasten mellem Ludwig med kongekrone og kappe til lyden af en jublende befolkning og en sukkende Ludwig i hverdagstøj .
Skriv et svar