Indledning
Ægteskabets betydning er ubrydeligt i religion, det har eksisteret siden skabelsen, og er af essentiel betydning for videreførelse af slægten. Religionen siger at hvad gud har sammenført må ikke brydes.
I det moderne industrisamfund indgås ægteskabet af kærlighed, mens man i andre tider og kulturer funderede ægteskabet på økonomiske og sociale kalkulationer.
Men nu indgås ægteskabet i reality og ikke af kærlighed. DR udnytter det til at skabe underholdning nemlig i programmet “Gift ved første blik” (Tv-program vist på DR1 2013).
Men ved sådan et gammelt og helligt koncept som ægteskab, er det så etisk og moralsk korrekt at skabe underholdning ud af det, hvor går grænsen?
Dette er blot et af flere eksempler hvor reality og dokumentar leger med grænserne, det er med tiden blevet svært at skelne mellem reality og dokumentar, da der ikke er en konkret grænse for skildringen, de overlapper ofte hinanden.
Men dokumentar er at afdække sandheden og være informativ, hvor reality handler om underholdning. Så har “Gift ved første blik” nået eller endda overtrådt grænsen? Det mener Mikael Arendt Laursen i indslaget “Gift ved første blik udhuler ægteskabet” (bragt i Information, 17. februar 2017).
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Hun mener at reality er noget af det mest ægte og bedste som findes “du får lov at se folks sande jeg. Deres ægte måde at reagere på i pressede situationer” (s.1 l.23).
Det her citat viser hvad reality er for hende. Hendes pointe er at reality skaber diversitet, at det kan være fuldstændig lige meget hvordan ens personlighed er, fordi det er med til at åbne seernes syn på forskellighed.
Hun begrunder denne pointe ved dette eksempel “At folk kan se udover hendes store bryster og i stedet ind i den ægte Brygge-pige? Det er dét, reality-tv kan.
Vi ser mennesker, som dem de er” (s.2 l.38). Hun bruger Linse Kessler som eksempel for at styrke hendes pointe, da man ser Linse som værende ægte, uden hendes facade.
Altså reality piller fordomme ned, man kan se ud på hvilken som helst måde, men være det sødeste menneske indeni.
En vigtig pointe at tage med, er at Stefanie Frid Jørgensen er i 20’erne og er journalist, hvilket hendes holdninger afspejler.
Hun er opvokset med reality siden hun var et barn nærmest, det er normalt for hende, hun er opvokset i en kultur med stor opbakning til reality.
Udover det er hun journalist, så derfor skal hun være med på alt nyt som sker, det er det hendes karriere er bygget op af.
Både Mikael Arendt Laursen og Stefanie Frid Jørgensen er enige i “Gift ved første blik” er reality og ikke en dokumentar.
Reality kan på mange måder ligne en dokumentar, f.eks. ved den måde programmet er filmet og redigeret på.
Dog er der nogle afvigelser, det gælder også for “Gift ved første blik”. Programmet hører under reality-dokumentar, det vil sige det er en serie hvor vi følger de samme personer, samme tema og målet er at underholde.
Forskelligt fra en dokumentar har “Gift ved første blik” en introduktion til de karakterer som er med (01:15- 02:10), hvilket ikke ville indgå hvis det var en dokumentar. Udover det, gør programmet brug af voice-over, for at forbinde personernes relationer til hinanden.
Det ville der heller ikke være i en dokumentar, der ville voice-over blive brugt til forklaringer og ikke for at koble personer sammen.
Programmet gør også brug af en slut frekvens, hvor der er en lille cliff-hanger til det næste afsnit, i form af “se med næste gang”, så seerne vil blive ved med at se med, det ville heller ikke indgå i en dokumentar.
Skriv et svar