Indledning
Reality er både elsket og hadet blandt danskere. For nogle er det den optimale underholdningsmetode, imens de der mener de har en for høj kulturel kapital til at spilde deres tid på fordummende tv, i stedet kan underholdes med en dokumentar.
Men er der i virkeligheden så stor forskel på de to tv-genre? En skildring og fremstilling af virkeligheden er beskrivelsen af både reality- og dokumentargenren.
Begge genrer anvender en række af de samme virkemidler, og iscenesætter virkeligheden på bestemte måder.
Derfor kan spørgsmål som dette fortsætte i mange år endnu, da grænsen mellem hvad der er reality og dokumentar, efterhånden er blevet mere og mere sløret, til et punkt hvor mange har svært ved at kende forskel.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Synspunkter og holdninger til denne debat er der nok af. En af dem ser vi i debatindlægget ”Gift ved første blik udhuler ægteskabet”, som blev bragt i Information af Mikael Arendt Laursen.
Han er ikke i tvivl om hvor grænsen går. Han starter med at rose programmet Gift ved første blik, for dets fokus på ægteskabet, som han betragter som en vigtig byggesten i livet
men begynder derefter at fremhæve de mange ting, som ødelægger konceptet i Gift ved første blik. Laursens utilfredshed med programmet ligger blandt andet i, at ægteskabet bliver gjort til et 5-ugers eksperiment, hvor deltagerne er frie til at bakke ud efterfølgende.
Da han skriver ” Men her brister drømmen, og ægteskabsinstitutionen bliver tømt for indhold, for konceptet er kun et eksperiment, der varer i fem uger.
Og ægteskabet er – trods gentagne påstande om det modsatte – ikke et rigtigt ægteskab i den forstand, at det er et forpligtende forhold mellem to ægtefæller, til døden skiller dem ad”, ser vi klart hans holdning til, at programmet.
Han mener at DR tager alt det hellige og religiøse ud af ægteskabet, og efterlader et tomt reality show, som egentlig ikke har noget med reality at gøre, da det langt fra viser virkeligheden.
Laursen kommer senere med et lettere provokerende udsagn, da han kalder programmet et ”licensbetalt datingbureau”, da de bruger drømmen om at finde kærligheden, og det perfekte ægteskab til at tjene penge.
Dette understreger han også da han beskriver programmet som er underholdningsprogram som ” lukrerer på unge menneskers håbefulde fremtidsdrømme.”, og altså fremstiller programmet som både misvisende og udnyttende.
Det er dog ikke alle, som deler Mikael Arendt Laursens holdning. Et andet synspunkt bliver fremstillet i journalisten Stephanie Frid Jørgensens klumme ”hvorfor er det ikke reality når det bliver vist på DR og TV2?”.
Skriv et svar