• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1580

Indledning
Er det forkert at sende realityshows, som bliver produceret af samme kanal som Nyhederne?At DR vil bevise hvor gode overlevelsesinstinkter danskerne har, samt vælge og sende dem ud på en øde ø, mindsker det så public service fra kanalen, og vores egen viden samt velfærd?

Dette mener Anders Storgaard, i hans artikel ”Det vidner om intellektuel dovenskab, når DR vil lave reality-tv og sende danskere på overlevelsestur på en øde ø”.

Artiklen forklarer hvorfor reality-tv netop ikke er public service, og hans undersynspunkt om, at reality-tv er fordummede underholdning.

Men er jeg enig i dette? Jeg vil forsøge at argumentere for, at realityprogrammer faktisk er public service.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Anders Storgaard forklarer meget gennemtænkt, hvad hans holdninger til det nye realityprogram ”Øen”:

” […] DR nu har valgt at kaste sig ud i et nyt reality-TV-projekt, hvor man vil efterlade 12 danskere på en øde ø for at se, om de kan overleve […] Skatteydernes penge skal gå til endnu en reality-serie, der absolut intet har at gøre med public service.”

(s.1, l.3-8) Her fortæller Storgaard, at reality-tv som sagt ikke har noget at gøre med public service, og overhovedet ikke burde finde sted på en nyhedskanal som DR.

For det første kan man måske give ham ret i, at skatteydernes penge ikke bør gå til et nyt realityprogram, men i stedet for til noget mere fornuftigt, som har reel betydning for den danske befolkning.

For det andet kunne et modargument være, at det er urimeligt at bedømme realityprogrammer på baggrund af nogle enkle eksempler.

Ligeledes kan man ikke dømme al litteratur efter at læse Twilight eller Fifty Shades of Grey, og man kan ikke dømme al reality-tv efter at have set den slags, der bliver sendt på de kommercielle kanaler, såsom Paradise Hotel og Divaer i Junglen.

Dette er en form, som man kan putte forskelligartet indhold ned i. Både det dumme og platte, og det oplysende og reflekterende.

Det er muligt, at det er de færreste realityprogrammer, der har meget at byde på, men det er også de færreste bøger, der er udgivet, som er litterære mesterværker.

Man kan derved ikke dømme en hel genre, hverken filmisk eller litterær, på baggrund af få eksempler som lefler for ”den laveste fællesnævner” - som Storgaard udtrykker det.