Kunst og litteratur, der udfordrer grænser

Indledning
Kunst og litteratur har igennem mange år vækket mange forskellige følelser hos det enkelte individ. Kunsten har været gennem en bemærkelsesværdig forandring, hvor det der engang optrådte som almindeligt kunst i dag kan virke meget grænseoverskridende og omvendt.

Over hele verden hersker der forskellige holdninger til, hvor den kunstneriske og litterære grænse går.

Nogle mener at kunst og litteratur er et censurfrit område, hvor værkets kreatør har frie tøjler til at udfolde sig selv og sine refleksioner gennem sit værk, hvorimod andre mener, at kunst og litteratur er et område, hvor der er grænser for, hvad den enkelte kunstner kan tillade sig.

Jeg selv kan klart nikke genkendende til, hvordan især kunst får mine tanker til at flyve og udfordre mine grænser. Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Selv har jeg oplevet kunsten inspirere og forundre mig, hvilket skete da jeg oplevede Van Goghs mange værker på en udstilling i Paris.

De mange værker var afbildninger af forskellige perioder fra hans kontroversielle liv. Malerierne fik mine tanker til at flyve rundt, og pludselig havde den barske og grænseoverskridende kunst virkelig sat refleksioner i gang.

Den grænseoverskridende kunst kommer også til udtryk i Poul Erik Tøjners artikel “Frihed er det bedste guld” fra 2017 og Balthus’ maleri af Thérèse Dreaming fra 1938.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Et trigger warning skilt i forbindelse med Balthus’ maleri af Thérèse Dreaming ville måske begrænse mange refleksioner.

Modtageren vil med stor sandsynlighed have en tendens til at tænke dårligt om denne kunstner eller om dette værk, selvom dette slet ikke er den overordnede intention med værket, hvilket er ærgerligt. Selvfølgelig ville dette maleri ikke være accepteret i det senmoderne samfund, hvor der er kommet fokus på metoo og kvinders rettigheder.

Selvfølgelig er det forkert, det skal man ikke være den skarpeste kniv i skuffen for at se. Dette maleri er enormt udfordrende, og det hører ikke hjemme i dag, hvor ligestilling er en af de vigtigste emner på den politiske dagsorden.

Kvinder skal selvfølgelig ikke iscenesættes som objekter eller i dette tilfælde nærmest barneludere, det ville selvfølgelig være forkert, forargende, forfærdeligt og fejlagtigt.