Indledning
Året var 1981, og begrebet apartheid spillede en stor rolle over hele verdenen. I den afrikanske by Mozambiquel, boede den sorte lille dreng Abebe i et hus lavet af gamle plastikrester fra alt det plastik, som var drevet i land ved byens fiskerihavn.

Allerede da Abebe var 13 år, blev han sendt ud i byen for at finde et arbejde, men desværre uden held.

Ingen arbejdsgivere ville ansatte en lille dreng som hverken var erfaren eller specielt stor, så Abebe måtte derfor vende hovedet hjemad med en mindre god nyhed til resten af familien.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det betød, at Abebe ikke altid fik sovet så meget om natten. Derfor var han ofte meget træt og ikke særlig snakkesaglig på arbejdet, og han kom derfor til at føle sig uden for det sociale arbejdsmiljø.

En dag da Abebe stod og pløjede, kaldte arbejdslederen på ham. En af de andre pløjere havde kommet til at hakke sig selv i foden, og det blødte i store mængder.

Abebe skulle derfor hente hjælp på den nærlæggende gård. Abebe løb så hurtig, han kunne, mens han hørte sin kollega skrige i smerte.

Han nåede frem til gården, og der stod en ung smuk kvinde som var ved at plukke en høne. Hun forstod hurtigt, at der var noget galt, og da hun fandt ud aaf, hvad der var sket, smed hun straks alt, hvad hun havde i hænderne, greb en spand vand og et lagen.

De løb begge tilbage hen over marken, og fik hjulpet kollegaen med at stoppe blødningen. Arbejdslederen klappede Abebe anerkendende på skulderen, og kvinden smilte samtidigt til dem begge. Abebe var meget betaget af kvinden og hendes gyldne lokker og blå skinnende øjne.