Er sugardating i virkeligheden bare sugarcoating | Analyse

Indholdsfortegnelse
Sprog Og Virkelighed
- Omfang Af Din Artikel: Tre-fire Normalsider Á 2400 Enheder (Antal Anslag Inklusive Mellemrum)

Er Sugardating I Virkeligheden Bare Sugarcoating?
- Kære Medlemmer
Læserbrev
- Politikernes Diskurs Hæmmer Integrationen

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Sproget er det der adskiller os mennesker fra dyrene. Dyr har ligesom spædbørn et ”signalsprog” der kan udtrykke basale behov og følelser som glæde, angst, sult, tryghed osv.

Det er dog alt sammen noget der er bundet til en konkret stemning og situation. Ved menneskets sprog er situationsafhængigheden brudt. På den måde kan det bruges konkret eller abstrakt og om fremtidige, nutidige eller tænkte situationer.

I mange sammenhænge som kunst, religion, politik og humor kan ord bevidst eller ubevidst være forbundet med associationer der gør det flertydigt. Sprogets flertydighed og valgfrihed giver en vis uafhængighed i forhold til virkeligheden, da det bliver fortolkeligt.

Hvordan påvirker sprogets flertydighed individets syn på virkeligheden? Og hvordan kan man via sproget skabe en bestemt virkelighed som både påvirker verden og vores måde at opfatte os selv på?

I artiklen “Er sugardating i virkeligheden bare sugarcoating?” udtrykker Marie Carsten Olesen sit syn på, hvordan sproget påvirker verden og vores måde at opfatte os selv på. Marie Olesen undre sig specielt over begrebet “sugardating”.

Hun har svært ved at vurdere hvorvidt sugardating bare er et andet begreb for prostitution. Hun opstiller to sider af det nye fænomen sugardating.

Da ordet sugardating gør det nemmere at skrive og italesætte, det ellers før ikke så lette emne prostitution. På den anden side finder hun det bekymrende hvis unge begynder at finde tryghed i ordet.

Man er ikke luder, man sugardater bare. Udtrykket sugardating giver ikke de samme fordomme og associationer som prostitution og det kan bestemt være bekymrende.

For det at ordet ikke har de samme fordomme gør også at noget af den skam der ligger i ordet luder forsvinder.

Og i takt med den udvikling vil flere unge måske blive fristet til at danne en sådan relation. Som Marie også skriver “Jeg ved det ikke, men jeg tror, at sugardating bliver mere attraktivt for unge på grund af sin sproglige ladning.”

Samtidig er det naturligt at danne ord med positiv ladning når man skal italesætte emner der er svære at tale om.

Det er jo positivt. Jeg tror generelt det tager længere tid at mindske fordomme om et begreb/fænomen som prostitution end det gør at opfinde et nyt ord med samme betydning, men ny ladning.

Og det er jo en vigtig ting at kunne ellers kommer man til at hænge fast i fortidens opfattelse af virkeligheden. På den måde tilpasser og udvikler sproget sig hele tiden til det bedre, så det på den måde afspejler og passer bedre til vores samfund.

Et andet eksempel på hvordan sproget påvirker virkeligheden er Anna Dalsgaard artikel “Sprog skaber virkelighed” i akademikerbladet.dk.

Her skriver hun om flygtninge som naturfænomen. Flygtninge er blevet beskrevet som “bølger og strømme, der kommer væltende og oversvømmer os”. Gennem sproget dehumaniserer man flygtninge og gør dem til objekter, altså vand.

Vi ved at det gennem dehumanisering på bliver nemmere at distancere sig og skabe afstand fra problemet da det ikke længere er menneskeligt.

Som der står i artiklen: “Man kan jo ikke skabe relationer til vandmasser, og det er ikke synd for naturfænomener”.

Den måde politikerne italesætter flygtninge på bliver også den måde samfundet opfatter flygtningene på. Sproget skaber altså virkeligheden, men også mennesker.