Indholdsfortegnelse
Skaber ord vores virkelighed?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hvis man tænker tilbage på nazitiden under 2. verdens krig, står det i hvert fald klart, at ordenes magtfulde evne blev udnyttet af nazisterne til at fremme jødernes elendighed over for den tyske befolkning.

Jøder blev i nyheder, aviser og presse omtalt som rotter og kakerlakker. Og ja, hvorfor gjorde de egentlig det, kunne nazisterne ikke bare udrydde dem?

Det kunne her tænkes, at nazisterne netop brugte diskursen til at umenneskeliggøre jøderne. Hvis man filosofere over det, direkte oversat, er det så nemmest at dræbe et menneske eller en rotte?

Kunne det tænkes, at det var sproget, der påvirkede og skabte en virkelighed? Ord er på en eller anden måde enkeltvis det mest magtfulde værktøj til rådighed for menneskeheden

idet vi dels kan bruge det konstruktivt med opmuntrende ord eller destruktivt ved brug af nedladende og fortvivelsesord.

Taget i betragtning af dette er det næsten som om, at ordenes betydning er i stand til, at krystallisere vores opfattelser og derigennem forme vores overbevisning - og i sidste ende måske skabe vores virkelighed?

Jeg sad forvirret tilbage efter, at jeg havde læst artiklen ”Er sugardating i virkeligheden bare sugar coating?” af Marie Carsten Olesen, som stiller spørgsmålstegn ved sprogets påvirkning af virkeligheden.

I artiklen er der fokus på ordet sugardating, som sammenlignes med ordet prostitution, i artiklen skriver Marie Carsten Olesen ”For er det ikke det, man kalder prostitution? At sælge sex?”

Ordene betyder det samme, men opfattes forskelligt? Min hjerne kunne ikke kringle, hvordan det gav mening, og det tog mig tid, at finde ud af hvorfor og hvordan det hang sammen.

Marie Carsten Olesen tankegang forbavsede og udfordrede mig. Jeg betvivlede mig selv, mine omgivelser og hele min verden.

I et øjeblik gik det op for mig, hvor vigtig sproget er, men jeg kunne ikke vende mit hoved bort fra den ene pirrende tanke:

Hvordan kan ord tillade sig at påvirke vores opfattelse af virkeligheden ? Et ord er ikke bare en betydning, det har en dybere mening.

Så selvom det betyder det sammen, er det den dybere mening, der afgør vores opfattelse. Jeg kunne forestille mig, at når vi høre et ord, dukker der kasser op, som en barriere der ikke vil skubbes.

Kasser hvor vi putter ordene ind i og former dem. Jeg tror ikke, at vi tænker over det, vi gør det bare automatisk i vores underbevidsthed. Ligesom vi ikke tænker over, hvordan vi bevæger os, det gør vi bare.