Indledning
Fascinationen af fortiden og dens mysterier blomstrer i dagens Danmark. Dokumentaren er det mest populære middel til at mætte denne trang.
Samtidig konkurrere dokumentaren i en senmoderne verden og et mediebillede med omdrejningspunkt omkring sensationen;
det skal gå hurtigt, være fængende og sensationelt. Resultatet bliver en dokumentargenre, der linedanser sig mellem de to faldgrupper; kedelig historieundervisning og den dramatiserende og pyntede fortælling.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Autencitetsmarkørene som er et kendetegn ved dokumentaren, som ses flere steder i uddraget.
Den tydeligste autencitetsmarkør er inddragelsen af en historiker(5.49), der ligeledes forholder sig kritisk til, at denne ændring i tronrækkefølge foregik i så stilfærdig grad.
Desuden bruges historiske billeder af kongeslægten samt kongelige slotte, herunder billedet af morfaren med elefantordnen om halsen, som hænger hjemme hos Ludwig og moren.
Ved 5.08 ses et stamtræ over den kongelige slægt, der ligeså fungerer som en autencitetsmarkør. Effekten af disse er at skabe troværdighed og desuden på korrekt vis undersøge spørgsmålet om hvorfor er Ludwig ikke konge?
Voice-over stemmen er også med til at skabe troværdighed. Endvidere er autencitetsmarkørene også en måde at legitimere den iscenesættelse af begivenhederne og personerne
som benyttes i dokumentaren. Den iscenesættelse kommer til udtryk gennem fiktionskoderne, ved de filmiske virkemidler.
Hvis man ser på lys og skygger starter uddraget med Ludwig, der står i kontrasten mellem lys og skygge, men hvis ansigt er placeret i skyggen (0.14).
Skriv et svar