Lejlighedssange | Analyserede Artikel

Indledning
Og så kom Corona, som en tyv om natten. Bedst som man troede at man var ved at finde sin plads blandt de tredive andre elever i gymnasieklassen, og lige der hvor ens netværk blandt klassekammeraterne ikke var helt så stærkt som man havde brug for.

Gymnasieårene er der hvor identitet, selvværd og social accept udvikles. Det er her man slipper taget i sine forældre og udvikles til, at kunne modstå de knubs og udfordringer livet byder på.

Hvad sker der når ens hverdag vendes rundt fra den ene dag til den anden? Former livet sig anderledes, og bliver det stadig godt?

Stine Pilgaards roman Lejlighedssange fra 2015 beskriver livets gang, på godt og ondt, hos beboerne i en andelsboligforening.

Uddrag
Jeg-fortælleren fremstår som usikker på sig selv og sine handlinger, (der frem går) også da hun og kærsten har fået nøglerne til lejligheden af bestyrelsesformanden for andelsforeningen.

”Jeg tror, at vi begge ventede på, at hun ville banke på igen og le højt, mens hun klappede os på håret.

Nå unger, der troede I nok lige, at den gik, ville hun sige, det her er I vist ikke gamle nok til, hun ville tage nøglerne igen og give os en brochure om kollegieværelser i området.

Minutterne gik, hun kom ikke tilbage, og vi blev ikke opdaget”. Jeg-fortæller betragter ikke sig selv som voksen, selvom hun er sidst i tyverne.

De indblik vi får i jeg-fortællerens barndom giver en opfattelse af en problematisk barndom, med et anstrengt forhold til søsteren, som allerede fra barndommen var præget af jalousi.

”Når vi legede Spice Girls som børn, var min søster Emma, og jeg var Geri. Mama I love you, skingrede vi og dansede på gulvet, mens ghettoblasteren spillede i baggrunden.

Min mor klappede og råbte ekstranummer. Min søster havde lyst hår og blå øjne og var den smukkeste, jeg kendte. Mit hår var mørkt, min iris en ubestemmelig kloakfarvet samling af pletter. Du har garanteret en anden far, sagde jeg til min søster”.

Jeg fortælleren taler negativt om sig selv, og fremhæver søsteren. Man fornemmer også misundelsen på søsteren senere, da søsteren og hendes kærste skal fejre deres 5 års dag på Jensens bøfhus, her nedgør jeg fortælleren deres valg af restaurant.

”Hvordan kan I finde på at støtte en kæde, der ikke kan stave til sit eget navn, siger jeg. Der er ingen apostrof, når Jensen ikke slutter på s, siger jeg, den slags lærer man i første klasse. Selvom jeg fortælleren faktisk har lyst til tag-selv-softice og romantiske situationer.

Forholdet mellem jeg-fortælleren og kærsten er ikke gnidningfrit, man fornemmer skuffelse da jeg-fortælleren spørger ”Hvorfor har vi ikke en dag. Fordi dagene ikke findes, siger du”.

Og situationen tilspidses da ”du rejser dig op og går ind på kontoret. Tasteturet lyder som et maskingevær midt i stilheden.

Telefoen ringer, I baggrunden kan jeg høre klirrende tallerkner og plastikbolde, der bliver kastet mod en væg i legerummet. Han har friet, siger min søster, der lå en ring i den bagte kartoffel.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu