Voksne mennesker kan godt tale om sex | Litterær artikel

Indledning
Følg dine drømme, og husk at drømme stort. Sådan lød det i tiden efter Anden Verdenskrig, hvor det senmoderne samfund fik sin begyndelse, og hvor begreberne selvrealisering, selvudvikling og personlig frigørelse fik ben at gå på.

Mantraet om at følge sine drømme tog særligt fart i og efter 1970'erne, hvor nye tendenser som globalisering, aftraditionalisering og individualisering prægede og forandrede samfundet, hvilket bl.a. medførte ændringer i familiestruktur og kønsroller. Kvinderne begyndte at frigøre sig fra de traditionelle forventninger der var til kvinderollen, hvilket resulterede i stærkere og mere selvstændige kvinder.

Men i jagten efter lykke og selvrealisering fralagde flere kvinder sig det ansvar og de forpligtelser der følger med som mor, hvilket senere skulle vise sig at give bagslag.

I novellen ”Voksne mennesker kan godt tale om sex” af Katrine Marie Guldager fra novellesamlingen ”Nu er vi så her” fra 2009, skildres nogle af skyggesiderne ved halvfjerdsernes kvindekamp.

Vi møder hovedpersonen Louise, hvis mor i 1970’erne forlod mand og børn for at udleve sine egne drømme i Indien. Novellen sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt forældre kan være frigjorte og ansvarlige på en og samme tid. Og bør man først og fremmest tage sit ansvar som forældre, eller skal man prioritere at søge den individuelle lykke og realisere sig selv?

Uddrag
Novellen er som genre karakteriseret som en kort fortælling med ét handlingsforløb samt et begrænset persongalleri, hvilket også gør sig gældende i novellen ”Voksne mennesker kan godt tale om sex”.

Novellens handling fortælles gennem den eksplicitte jegfortæller Louise, som allerede fra starten inddrager læseren i hendes tanker og overvejelser om fortællingen: ”Nu er jeg ikke forfatter, men der er alligevel en lille historie fra mit eget liv, jeg gerne vil fortælle.

Min mand siger altid til mig, at jeg er dårlig til at fortælle […] Men jeg siger, at det, der er afgørende, er, at man har noget på hjerte. Og det har jeg. (s. 11, l. 1-4) Denne beskedne og personlige indledning sætter et realistisk og jordnært præg på fortællingen, idet forfatteren bag novellen træder i baggrunden.

I stedet lader hovedpersonen Louise, som er en helt almindelig kvinde, sætte ord på hendes eget liv ud fra hendes egne tanker, følelser og oplevelser. Novellens synsvinkel er derfor knyttet til Louise, og vi oplever derfor kun novellens handling fra hendes perspektiv, hvilket gør fortællingen subjektiv.

Denne personlige fortællerteknik samt det autentiske sprogbrug er med til at skabe en tæt forbindelse mellem jeget og læseren, idet vi som læsere i højere grad kan identificere os med og forstå jeg-fortællerens tanker og følelser. Dette styrkes af det faktum, at jeget, på trods af at hun ikke er forfatter, ønsker at fortælle os læsere, hvad hun har på hjertet.

Dette indikerer, at fortællingen har en stor betydning for hende. Fortællerstilen kommer altså til at ligne en personlig beretning fortalt fra hjertet, og fortælleren skaber på den måde et tillidsbånd mellem hende og læseren, hvilket gør, at vi har større sympati og forståelse for Louise gennem hendes fortælling.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu