’’Voksne mennesker kan godt tale om sex’’ | Dansk

Indledning
1970’erne var en opsigtsvækkende årti i dansk historie. Dansk kvindesamfund blev stiftet, som blandt andet ændrede kvindernes rolle i samfundet.

Kvinder skulle ikke længere være underlagt af sin mands autoritet eller prioritere familielivet over sig selv. Konsekvensen af dette, skabte stærke og selvstændige kvinder, men desværre også et brud på kernefamilien, der bærerede præg på den idealistiske husmor.

Dette tematiserer Katrine Marie Guldager i sin novelle ’’Voksne mennesker kan godt tale om sex’’, fra sin novellesamling ’Nu er vi så her’, 2009.

Novellen handler om den kvindelig hovedperson Louise, samt hendes distanceret forhold til sin mor. I forbindelse med at Louises søster har født, er moren tilfældigvis i Danmark, og Louise spørger hende, om de skal følges ind og se den nyfødte på hospitalet.

Resten af novellen udspiller sig i hospitalets cafeteria, hvor moren giver sin version af hvorfor hun forlod familielivet. Louise føler at moren har taget nogle egoistiske valg, fordi livet ikke kun handler om lykke, men også om forpligtelser til at gøre det rigtige.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Denne tekst falder ind under novellegenren, fordi det er en kort tekst, på kun 3 sider. Samtidig er teksten bygget op som en typisk novelle, med et indledning, konflikt og til sidst en afslutning.

Derudover er novellen karakteriseret ved, at der optræder få personer i en bestemt situation, i et bestemt miljø. Novellen er skrevet i 1. persons jeg-fortæller, hvor det er en personlig beretning, hvor Louise giver os sine personlige oplevelser med sin mor.

’’Nu er jeg ikke forfatter, men der er alligevel en lille historie fra mit eget liv, jeg gerne vil fortælle.’’ (s. 11, l. 1-2). Denne form for indledning skaber et meget realistisk skær.

Det er ikke en fiktiv novelle, blot en helt almindelig dansk kvinde, der beretter os om hendes personlige liv. Under hele novellen, er selve forfatteren ikke til stede, da det kun er Louises synvinkel, som er med til at læserne skaber en form for sympati for hende og en identifikation.

Yderligere taler novellen meget direkte til læserne. Louise er hovedpersonen i teksten, som er blevet forladt og svigtet af din mor, da Louise kun var 5 år gammel.

Det er denne svigt, Louise tænker på igennem hele novellen. ’’ Jeg vil kun sige, at min mor i 1977 besluttede sig for 1) at hun ville skilles, og 2) at hun ville rejse til Indien med sin nye kæreste.’’, (s. 11, l. 11-13).

På den ene side, er hun imod sin mors egoistiske handlinger, men samtidig savner hun også sin mor og ønsker stadig gerne kontakt til hende.

Men det er tydeligt at Louise har det svært med sin mor, og kan ikke undvære at bebrejde hende, fordi hun oplever en distance til sin mor på grund af svigt som barn.

’’ Men selvom min mor nogle gange føles tæt på, så føles hun det meste af tiden meget langt væk.’’ (s.13, l. 125-126).

Dette er skyld i at Louise ikke kan betro sin mor om de vigtigste ting i sit liv, så når det kommer til stykket vælger hun ikke at sige noget, for hun ved ikke hvad hun kan sige.