Dokumentarens skildring af virkeligheden

Indledning
Dokumentargenren er kommet op til debat efter instruktør og dokumenatarist Max Kestner har skrevet et kontroversielt indlæg om skildringen af virkeligheden i dokumentarer, eller rettere, om dokumentaren rent faktisk skal skildre virkeligheden, eller om det er i orden at fortælle sine egne sandheder når man laver dokumentarer.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I indlægget ”Jeg er af dem dem, der tror, at sandheden er min” af Max Kestner, debatterer han om dokumentargenrens skildring af virkeligheden.

Max kestner instruerer dokumentarfilm, og han skrev dette indlæg, fordi han for nyligt har instrueret en film, der i hans øjne er en dokumentarfilm, men som er blevet mødt med mange forskellige holdninger til filmens egentlige genre.

Dette skyldes, at Max kestner har en anderledes tilgang til dokumentargenrens skildring af virkeligheden end andre har – ”Jeg ser ingen forrskel på dokumentarfilm og fiktionsfilm – som produkt”, skriver Max kestner tidligt i sit indlæg. Han mener, at den generelle tankegang om, at hvis en film er bevidst planlagt og gennemtænkt er den ikke sand, er forkert. ”Alle film, også dokumentarfilm, er instruerede.

Nogle er bare bedre instruerede end andre. En god film virker bestemt. Som en bevidsthed, der selv ved, at den er i færd med at fortælle”.

Derfor irriterer det ham meget, at en del af hans publikum til hans nyeste film mener, at det ikke er en dokumenar, da der er et tydeligt manuskript og den tydeligt er instrueret. Fordi for ham, er det stadig en dokumentarfilm, og han mener ikke, at disse omstændigheder gør en film usand.