Vi er mennesker før vi er køn

Indledning
Der findes utallige betegnelser for køn og seksualiseret, men før vi sætter os fast på rammer og kasser, er vi alle sammen mennesker. Vi skal lære at slippe stereotyper, og i stedet fokusere på hvad vi har til fælles og på gensidig respekt.

Vi bruger sprog hver eneste dag, det er en af vores to måder at kommunikere. Det handler delvist om hvem der er afsender, og hvem der er modtager, men også om hvordan det tolkes og bruges.

Hvem har ansvaret for, at vores sprog bevæger sig i retning mod et favnene respektfuldt sprog, der tager udgangspunkt i os som mennesker og ikke i køn eller race eller helt tredje kasser. Der spiller flere elementer ind, men grundlæggende handler det om subjektiv tolkning og udøvelse.

Ved at tage fat på problematikken, revolutionerer vi sproget lige så stille. Det kan ikke ske henover en nat.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Sproget er allemandseje, alle bruger det, leger med det og formulerer sig frit. Sproget er i øjeblikket et højt debatteret emne: Skal det hedde forkvinde, formand eller forperson? Helt bassalt betyder ligestillingen ens rettigheder mellem køn, gælder et også sproget?

Definitioner af ligestilling benævner ikke sproget som en del af ligestillingens mål. ”Ligestilling mellem kønnene indebærer at mænd og kvinder har lige pligter, rettigheder og muligheder inden for alle væsentlige områder af livet.”

Ud fra denne definition kan sproget gå under ”alle væsentlige områder af livet.” Når en kvinde bliver bedt om at ”mande sig op”, er det ud fra den stereotyp, at manden er maskulin og stærk.

Kvinden skal derfor fralægge sig sin feminitet, og ”tage det som en mand.” Omvendt kan ordet ́tøs ́ forbindes med noget mere negativt. ”Alle må gå i bukser og i blåt. Men det værste, en dreng kan være, er en tøsedreng.

Og selv for piger er tilføjelsen "tøs" skammelig.” Ordet ’tøs’ er i både i nutiden og datiden, associeret med negative konnotationer. Ordet tager udgangspunkt i at kunne devaluere det kvindelige køn, på en måde hvor det er negativt for alle køn.

Det er brugeren af ordet, der giver ordet magt. Så når vi fortsætter med at bruge ordet som skældsord og med nedsættende betydning, vil det stå som ordets betydning.

Hvis ordet derimod blev brugt i positive sammenhænge eksempelvis ”hun er nu en sød tøs” lægger det mærkeligt på tungen, men det kunne blive gjort til hverdagssprog, hvis majoriteten ønskede det. Sproget ændrer sig i takt med vi mennesker ændrer os.