Indledning
Udviklingen i ligestilling mellem mænd og kvinder har været fremadgående især indenfor det seneste halve århundrede.

Men er kvinder og mænd i virkeligheden ligestillet i dagens Danmark, og hvordan kan det være, at kønsneutralitet er et skræmmende ord for mange mennesker?

I kronikken, Vi er mennesker, før vi er køn, forsøger den unge studerende, Nikoline Linnemann Prehn, at berøre dette emne med et subjektivt synspunkt på debatten omkring det.

I en analyse af kronikken vil der være et fokus på argumentation, samt hvilke sproglige virkemidler Nikoline har gjort brug af for at nå bedst muligt ud til modtageren og overbevise vedkommende om sin påstand.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Jeg er helt med på, at vi aldrig vil kunne slette kønnene. De er – ligesom hos dyrene – et vilkår, vi må indrette os på.”.

Til at understøtte sin påstand bliver der også gjort brug af flere forskellige styrkemakører såsom afgørende, udelukkende, selvfølgelig, virkelig, fantastisk, hårdnakket og aldrig.

Dette er med til at understrege, i hvor høj grad hun står inde for sin påstand, da de er med til at optone argumenterne.

I forhold til argumenttyper så bliver der gjort mest brug af årsagsargumenter. Ser man eksempelvis på ovenstående to argumenter, så er de begge årsagsargumenter, i og med at belægget er en årsag til påstand sker.

Hun bruger dog også andre argumenttyper i kronikken såsom generaliseringsargument ”Hvis vi tænker os godt om, tror jeg, de fleste af os kan blive enige om, at de stereotypiske kønsroller er langt fra virkeligheden. Vi er alle mennesker med forskellige interesser og præferencer.”

Man vil kunne argumentere for, at Nikoline benytter sig af den her fejltype, som er afledningsargumentet, i og med at hun argumenterer meget imod de ulige forhold mellem kønsrollerne og dermed ikke får argumenteret for hele omdrejningspunktet, som er den her kønsneutralitet.

Hun kommer hermed til at få det til at handle meget omkring ligestilling i stedet for kønsneutralitet, som ikke er ækvivalente synspunkter.

Når det kommer til de sproglige virkemidler, så gør Nikoline især brug af patos for at vinde tilslutning til sine synspunkter.