Indholdsfortegnelse
Det 20. Århundredes Verdenshistorie:
Folkedrab:
Holocaust:
Holocaust benægtelse
Kampen imod holocaust benægtelse

Folkedrab
Hvad er folkedrab ?
Raphael Lemkin ophavsmand til begrebet folkedrab
FN's folkedrabskonvention definerer folkedrab
Udryddelsen af Hereroerne
Folkedrabet på armenierne
Holocaust
Stalinismens forbrydelser
De Røde Khmerer i Cambodja
Saddam Husseins folkedrab på kurderne i Irak
Folkedrab i 1990’erne
Folkedrab i Darfur
Folkedrab - et omstridt begreb
Hvorfor en ny betegnelse?
Begrebet ”folkedrab” opstår
Folkedrab – en international forbrydelse
Brug og misbrug af begrebet ”folkedrab”
Før Holocaust:
- Antisemitisme i Europa og Tyskland
- Forfølgelser og diskrimination
- Den jødiske emancipation (frigørelse)
Den moderne antisemitisme
Jøder i Tyskland
Tyskland i krise
Jøderne som syndebukke
Hitler og jøderne
Den nazistiske raceideologi
Det tyske blod
Racepolitik
”En byld på samfundets krop”
Fra raceudskillelse til raceudryddelse
Nürnberg-lovene
Indholdet af lovene
Hvem var jøde?
Nürnberg-lovenes konsekvenser
Under Holocaust
- Deportation af Europas jøder
- Hvorfra kom deportationerne?
Omfattende organisation
Wannsee-konferencen
Var det på Wannsee konferencen beslutningen om at dræbe Europas jøder blev truffet?
Hvad der fulgte efter Wannsee konferencen
Koncentrationslejrene (kz-lejrene)
Koncentrationslejrenes udvikling inden krigen
Krigen fører til flere lejre og flere fanger
Hverdag i lejrene
Medicinske forsøg
Fangerne anvendt i krigsindustrien
Afslutningen
Udryddelseslejrene
Gennemorganiseret drab
De seks udryddelseslejre
• Chelmno
• Belzec
• Sobibor
• Treblinka
• Auschwitz-Birkenau
• Majdanek
Den totale udplyndring af jøderne
At arbejde i helvede – Sonderkommando
Så mange døde i lejrene
Efter holocaust
- Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen
Dommen over de anklagede
Forbrydelser mod menneskeheden
Nürnbergprocessen
Nürnbergprocessens betydning for eftertiden
Internationale straffedomstole i dag
Overlevende fra Holocaust
I lejr igen
Fortsat antisemitisme
Emigration
Tysklands erindring af Holocaust
Tyskerne som ofre
Tavshed og fortrængning
Forskelle i historien i Østtyskland og Vesttyskland
DDR
Ofrene for nazisternes udryddelsespolitik blev glemt
Vesttyskland
Kommunisme og nazisme lige onde
Erstatninger til nazismens ofre
Fokus på jødeudryddelsen
TV-serie skaber opmærksomhed omkring Holocaust
Det genforenede Tyskland, Holocaust og tysk identitet
Holocaust benægtelse
- Holocaust-benægtelsens historie
Sådan forsøgte nazisterne at skjule folkedrabet
• Officielle forholdsregler
• Et helt nyt sprog
• Slette sporene
Benægtelse lige efter krigen
Forsvar for Holocaust
Nyere Holocaust-benægtelse
Benægtelse i dag
Holocaust-benægtelsens grundelementer
Tre overordnede benægterpåstande
- Benægtelsen koncentrerer sig om en afvisning af tre kerneelementer i Holocaust:
- Benægterne bygger deres argumentation op omkring tre modsatrettede grundsætninger:
Antallet: Døde der virkelig seks millioner?
Afvisningen af vidneudsagn og beviser
Jøderne gemmer sig
Jøderne var "almindelige" krigsofre
Ingen henrettelser i gaskamre
Hitler ville ikke udrydde jøder, og han vidste ikke, hvad der foregik
Ideologier bag benægtelse af Holocaust
Antisemitisme i forskellige forklædninger
Fascination af totalitære ideologier
”Israel skal væk!”
Tror de selv på det?
Kampen imod benægtelsen af holocaust

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Hvad er folkedrab ?
Man anslår, at mere end 100 millioner mennesker har mistet livet som følge af folkedrab indenfor de seneste 100 år.

Verden over har diktatorer og deres villige medhjælpere forfulgt og dræbt folk på grund af religion, nationalitet, etnisk eller racemæssigt tilhørsforhold, og de har dermed gjort perioden til en af de blodigste i menneskets historie.

Det 20. århundrede er med rette blevet kaldt for folkedrabets århundrede, selvom den bevidste tilintetgørelse af grupper langt fra er et fænomen, som kun kendes fra det 20. århundrede.

Der er flere eksempler på folkedrab op gennem historien, men aldrig har så mange mennesker mistet livet som følge af folkedrab som i det 20. århundrede.

Det er svært at svare på, hvorfor netop dette århundrede blev folkedrabets århundrede, men mulige forklaringer kan være de teknologiske fremskridt, nationalismens opblomstring og massemediernes fremkomst.

Hvor mange folkedrab?
Selvom begrebet folkedrab defineres i FN's folkedrabskonvention er det ikke altid nemt at afgøre, hvornår der er tale om folkedrab.

Det vil nemlig altid være et spørgsmål om, hvordan man fortolker konventionen. Antallet af folkedrab er derfor meget omdiskuteret, og der findes mange eksempler på konflikter og forbrydelser

hvor befolkninger, jurister, forskere, organisationer m.fl. ikke er enige om, hvorvidt forbrydelserne kan karaketeriseres som et folkedrab eller ej.

---

Indholdet af lovene
Nürnberg-lovene fra 1935 indeholdt to centrale anti-jødiske love: ”Lov om beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære” og ”Rigsborgerloven”.

Loven til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære havde et racehygiejnisk tilsnit, der skulle sikre den tyske ”ariske races” renhed, bl.a. forbød den ægteskab og seksuelle forhold mellem jøder og ikke-jøder.

Det blev også forbudt for jøder at beskæftige ikke-jødiske kvinder i den fødedygtige alder i husholdningen. Rigsborgerloven fratog jøderne valgbarhed og stemmeret og retten til at beklæde offentligt embede.

Med andre ord var der nu skabt et fuldt lovligt grundlag for at diskriminere jøder (og senere også sigøjnere) og udelukke dem fra det tyske folkefællesskab.

Hvem var jøde?
Skema, der viser, hvordan man afgjorde om en person var jøde eller arier.

Kilde: Karl Christian Lammers, Vejen til Auschwitz, Gyldendal Uddannelse, 2000 Nazisterne udstedte en bekendtgørelse

som definerede, hvem der var jøde. Havde en person mindst tre jødiske bedsteforældre, så var den pågældende racemæssigt at betragte som ”heljøde”.

En person var ”halvjøde”, hvis han eller hun havde to jødiske bedsteforældre. Havde man kun én jødisk bedsteforælder, var man ”kvartjøde”, som i kun i mindre omfang berørtes af diskriminationen.

Den racemæssige definition udgjorde et skred i opfattelsen af jøder. Nu blev de ikke længere defineret ud fra religionen, men fra generne.

Det vil sige, at en person med jødiske forældre eller bedsteforældre, som ikke praktiserede jødedom eller ikke betragtede sig selv som jøde, stadigvæk af staten blev anset for at være jøde.

Tidligere kunne jøder frasige sig deres jødedom ved at omvende sig til kristendommen eller blot melde sig ud af det jødiske trossamfund

men nu hvor jødedommen blev et spørgsmål om afstamning, så var der ingen måde at undgå forfølgelse på.

Nürnberg-lovenes konsekvenser
Nürnberg-lovene var kun startskuddet til den officielle, statslige diskrimination mod jøder.

På grundlag af lovene blev der gennemført en grundig registrering af jøderne og deres ejendom, som siden gjorde det nemt at lokalisere jøderne og konfiskere deres egendom.

Jøder, der ikke havde udpræget jødiske navne blev påtvunget navnene ”Sara” eller ”Israel”, så deres afstamning ikke kunne skjules.