Problemformulering
• Hvordan fremstilles den danske modstand i den danske film Flammen og Citronen, og hvordan passer det med opfattelsen af modstandsbevægelsen efter krigen?
Indledning
Danmark blev besat den 9. april 1940, hvor tyske tropper marcherede over de danske grænser. Modstandsbevægelsen var en væsentlig del af, hvordan det hele foregik under anden verdenskrig.
Men hvordan fremstilles den danske modstand i den danske film ”Flammen og Citronen, og hvordan passer det med opfattelsen af modstandsbevægelsen efter krigen?
Denne opgave redegør for den danske modstandsbevægelses udvikling fra dens opståen til krigens slutning. Ydermere findes der en analyse og fortolkning af den danske film ”Flammen og Citronen” omhandlende filmens fremstilling af modstandsbevægelsen.
Afsluttende vil jeg diskutere hvorledes modstandsbevægelsen fremstilles i eftertiden på baggrund af artiklen ”Historikere advarer om at tro på Flammen og Citronen”.
Indholdsfortegnelse
Resume 2
Indledning 4
I: Modstandsbevægelsens udvikling 5
1.1 Danmarks besættelse 5
1.2 Samarbejdspolitikken 5
1.3 Modstandsbevægelsen 6
1.4 Frihedsrådet 6
1.5 Danmarks befrielse 7
II: Analyse og fortolkning af ”Flammen og Citronen” 8
2.1 Personkarakteristik af Flammen 8
2.2 Personkarakteristik af Citronen 8
2.3 Filmiske virkemidler 9
2.4 Tid og miljø 11
2.5 Tema og budskab 11
III: Fremstilling af modstandsbevægelsen i eftertiden 12
IV: Konklusion 14
Bibliografi 15
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1.1 Danmarks besættelse
Den 9. april 1940 marcherede de tyske tropper ind over grænsen i grønne uniformer med formålet at besætte Danmark.
Landet havde næsten intet forsvar og ingen chance for at værge sig mod de ubudne gæster. Danmark var hermed besat af den tyske besættelsesmagt, og underlagt et tysk overherredømme.
Det var her diskussionen begyndte om skyld, ansvar og ære i forhold til besættelsen af Danmark. Danmark blev både angrebet over land, fra søsiden og i luften, og det danske militær ydede spredt og ukoordineret modstand.
Ved angrebet blev den danske regering stillet over for et tysk ultimatum, der enten bød på overgivelse eller nedkæmpelse af de danske styrker.
1.2 Samarbejdspolitikken
Bombemaskiner og truende fly der hang over landet, var det der fik Danmark til at overgive sig og indgå i samarbejdspolitikken, som kom til at gøre præg på Danmark i de følgende fem år.
Det var et dansk-tyskt samarbejde med formål om at undgå krigens ulykker på dansk jord, og en nazificering af det danske samfund.
Allerede på besættelsesdagen vælger den danske regering bestående af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre at inkludere medlemmer fra Venstre, Retsforbundet og Det Konservative Folkeparti, og danne en samlingsregering, der kommer til at stå for samarbejdspolitikken med den tyske besættelsesmagt.
I nogle tilfælde måtte Danmark acceptere kravene imod deres vilje, og andre gange lykkedes det at formindske de mange krav, som tyskerne stillede.
I denne sammenhæng var den indre ordenshåndhævelse stadig danskernes ansvar, da de selv måtte bekæmpe modstandsbevægelsen. Hermed blev modstandsfolkene også mildere behandlet, end hvis de skulle arresteres af besættelsesmagten.
Samarbejdspolitikken kom i stigende grad under pres i Danmark, da krigslykken vendte. Nu var modstandsbevægelsen ikke kun rettet mod besættelsesmagten, men også imod samarbejdspolitikken og den danske regering.
Presset mod samarbejdspolitikken steg, og tyskerne tvang regeringen til flere og flere upopulære strategier.
Der blev skabt uroligheder i form at strejkebevægelser og flere og flere sabotageaktioner fra modstandsbevægelsen.
Besættelsesmagten stillede nu krav til regeringen om at gribe hårdt ind overfor urolighederne, erklære undtagelsestilstand og indføre dødsstraf for sabotage.
Alt dette kunne den danske regering ikke stille op imod, og derfor valgte den at træde tilbage, herefter tog besættelsesmagten styringen af landet. Dette betød at samarbejdspolitikken ophørte den 29. august 1943.
1.3 Modstandsbevægelsen
I besættelsens første år var der ikke nogen tegn på modstand eller kamp mod besættelsesmagten fra hverken befolkningen eller politikerne, da befolkningen støttede op om den daværende samarbejdspolitik.
I løbet af årene blev der dannet adskillige modstandsgrupper, som under verdenskrigen udførte sabotage, likvideringer af stikkere og andre aktioner i deres kamp mod den tyske besættelsesmagt.
Der var mange danskere, der samarbejdede med tyskerne, hvilket var årsagen til, at modstandsfolk havde sat sig som mål at bekæmpe alle, der støttede besættelsesmagten, og skabe et frit Danmark.
Modstandskampen bestod både af en politisk og en militær side. Den politiske side tilhørte opretholdelsen af illegale organisationer og blade samt demonstrationer og strejker.
Den militære side stod for sabotage, fremskaffelse af våben, likvideringer af stikkere og forrædere samt oprettelse af transport- og flugtruter.
Rundt omkring i verden arbejdede flere instanser på at skabe modstandskamp i de besatte lande, hvor den vigtigste var Special Operations Executive (SOE), som blev oprettet i 1940.
Skriv et svar