Modstandsbevægelsen | DHO | 10 i karakter

Problemformulering
Opgave 2: Modstandsbevægelsen

Redegør for udviklingen af modstandsbevægelsen i Danmark

Analyser de forskellige fremstillinger af modstandsbevægelsen i bilag 1, 2, 3 og 4. Du må gerne fokusere særligt på nogle af kilderne.

Perspektiver modstandsbevægelsen til nutiden, med inddragelse af bilag 5

Indledning
Den 9. april 1940 var en alt afgørende dag for Danmarks historie, eftersom at det var dagen hvorpå Danmark blev besat og underkastet af tyskerne, frem til den 4. maj 1945.

Denne dag har gennem 80 år haft stor betydning for Danmarks og danskernes efterfølgende identitetsdannelse, samt politisk kultur.1 Modstandsbevægelsen var med til at bevare nationalfølelsen

det nationale sammenhold og forstærke det fælles ønske om frihed. Eftersom at denne begivenhed er enormt vigtig for det danske samfund

identitet og historie er det betydningsfuldt/nødvendigt, som dansker at vide hvad der har ført os til den hverdag og de rammer, som samfundet lever i idag.2

Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Problemformulering 2
Emneafgrænsning 2
Redegørelse for udviklingen af modstandsbevægelsen i Danmark 3
Analyse af de forskellige fremstillinger af modstandsbevægelsen 5
Perspektivering af modstandsbevægelsen til nutiden 9
Konklusion 11
Kildeliste 12

Uddrag
Under 2. verdenskrig blev Danmark den 9. april 1940 underlagt tysk overherredømme, da den danske regering bukkede under, for de tyske krav om betingelsesløs overgivelse, ved besættelsen af Danmark.

Ud af dette opstod samarbejdspolitikken, som skulle skåne Danmarks samfund og økonomi gennem den usikre tid.3

Den tyske besættelse af Danmark og samarbejdspolitikken mødte til en start, en bred borgerlig opbakning, dog opstod der hurtigt modstand mod besættelsesmagten.

Modstanden kom fra forskellige dele af den danske befolkning, som oplevede utilfredshed ved omstændighederne og betingelserne i sammenhæng med besættelsen.

Rebelske unge fremspirede indledningsvis modstandskampen, ved diverse former for sabotage og stiltiende protester, der havde til hensigt at tirre tyskerne.

Disse unge fandt det ubegribeligt, at de ældre i samfundet ikke greb ind og modstod besættelsen. Denne oprindelige sabotage kunne være klipning af tyske telefonkabler, uddeling af anti-tyske løbesedler, fælles sang af fædrelandssange eller påklædning i de allieredes farver.

De der stod først i modstandskampen, var medlemmer af den Aalborgensiske Churchill-klub, som blev oprettet i 1942. Her påbegyndte syv gymnasieelever delvist uskyldig sabotage, ved graffiti maling og fjernelse af tyske skilte.

Klubbens sabotage udviklede sig, sammen med yderligere modstandsgruppers opståen og nytænkte sabotage metoder, her ses blandt andet gruppen BOPA, som havde rod i Danmarks kommunistiske parti.

BOPA og små grupper lignende Churchill-gruppen havde, som udgangspunkt væsentlige forskelle, da BOPA var langt mere organiseret og var bevidste om ideologien bag sabotagen, hvor de mindre grupper af hovedsaglig unge var drevet af patriotismen.

Der var i 1942 tale om en modstandskamp, der bestod af nogle hundrede aktive modstandere, hvor af størstedelen var unge.4

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu