Indledning
I natten mellem den 8. og 9. april i år 1940 blev Danmark erobret og underlagt besættelse, en begivenhed der ikke blot fulgte de nazistiske krigsplaner fra Tyskland.

Angrebet på Norge og Danmark, kendt som "operation Weserübung", var ikke blot et produkt af tyskernes strategiske planlægning.

Adolf Hitler, Heinrich Himmler og den ledende ideolog Alfred Rosenberg så det som en nødvendig strategisk træk, men besættelsen blev mere af en improvisation.

Den opstod som resultatet af en kompleks sammensmeltning af forskellige handlingsforløb, både indenfor og udenfor Tysklands grænser.

Trods erobringen forløb besættelsen relativt fredeligt. Den danske regering trak hurtigt sine betydeligt underlegne militære styrker tilbage. Dette trak linjer for en samarbejdspolitik mellem besættelsesmagten og skiftende danske samlingsregeringer.

Dette samarbejde udviklede sig dog gradvist til det værre, som tyskerne begyndte at blande sig mere og mere i danske anliggender. Denne stigende indblanding fra tyskernes side resulterede i voksende utilfredshed blandt den danske befolkning.

Med tiden dannedes små grupper af borgere, der var utilfredse med situationen, og som eksperimenterede med forskellige metoder for at modarbejde den tyske besættelsesmagt.

I løbet af kort tid begyndte der at cirkulere en række illegale blade og publikationer. Forskellige organisationer blev dannet med det fælles mål at bekæmpe den tyske besættelsesmagt.

Den endelige afslutning på Anden Verdenskrig kom først med Tysklands kapitulation den 5. maj 1945.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Danmark under 2. Verdenskrig2
Danmarks modstandskamp under 2. Verdenskrig
Augustoprøret
Modstandsgruppen Bopa
Den danske modstandsbevægelses Betydningen
Konklusion
Litteraturliste
Bilag

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den underjordiske presse blev et værktøj, som størstedelen af de danske modstandsgrupper, især, benyttede sig af.

Det var ikke en tilfældighed, at den danske regering under tvang accepterede værnemagtens tilstedeværelse. Regeringen propaganderede ro og orden og havde indvilget i samarbejdspolitikken.

Dette skabte en ekstra opgave for den illegale presse i Danmark – nemlig at udfordre den politik, som den siddende samlingsregering førte i forhold til tyskerne.

Den illegale presse havde ikke kun til formål at styrke de enkelte modstandsbevægelser, men også en vigtig opgave i at vinde sympati blandt den danske befolkning for at vælte regeringen.

Om dette mål blev nået er til diskussion, men det står klart, at den regering, der blev dannet umiddelbart efter krigens afslutning, bestod af både politikere og modstandsfolk i lige antal.

I begyndelsen af besættelsen var den illegale presse ikke særligt udbredt, da regeringen på det tidspunkt fortsat havde opbakning fra befolkningen. Den illegale presses udbredelse var også et udtryk for modstandsånden fra både udgiverne og læserne.

For de fleste danskere udgjorde besiddelsen af en ulovlig avis i de sidste måneder af besættelsen den nærmeste tilknytning til modstandskampen.

Indholdet i de illegale aviser fra de sidste år kom til at præge en hel generation af danskere, da den lovlige presse efter befrielsen travlt overtog mange af de samme holdninger, som var blevet formidlet i den illegale presse.