Indledning
Jeg har valgt at arbejde med overemnet Danskere i krig, og underemnet 2. Verdenskrig; modstandsbevægelsen.
Danmark havde valgmulighederne om at kæmpe kampen mod tyskerne, men valgte at overgive sig, og blive besat af Tyskland.
Da Tyskland besatte Danmark, efter de havde overgivet sig uden kamp, mødte Tyskland stadig modstand fra modstandsgrupper rundt i Danmark under krigen.
En af de her modstandsgrupper var Hvidstengruppen. I opgaven vil der blive redegjort for modstandsgrupperne og Hvidstengruppen.
Derefter vil jeg analysere filmen ”Hvidstengruppen” med henblik på gruppen motiver og konsekvenser for Hvidstengruppens af deres deltagelse.
Jeg vil til sidst diskutere fremstillingen af modstandsgruppen i filmen og om fremstillingen i filmen holder, i forhold til den historiske virkelighed.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Metode 3
Redegørelse af modstandsbevægelsen og Hvidstengruppen og deres aktioner under besættelsen 4
Hvidstensgruppens medlemmer og disses motiver i spillefilmen ” hvidstengruppen” og konsekvensen af deltagelsen i gruppen 7
- Indledning 7
- Resume 7
- Miljø 8
- Motiv og konsekvenser 8
- Berettermodelen 9
- Personkarakteristik 10
Spillefilmen fremstilling af modstandsgruppen i forhold til den historiske virkelighed 12
Konklusion 13
Litteraturliste 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Modstandsgruppernes former af kamp var b.la. gennem radioforbindelser til England og Sverige og sabotage.
Englænderne hjalp den danske modstandsbevægelse som en del af kampen mod Tyskland, da de b.la. bidrog med våben og danske agenter, som typisk blev sendt med faldskærm fra britiske fly i hemmelighed. (Põckel, 2012)
Modstandsgruppernes vigtigste metode var sabotage, og metoden de fortrak, var sabotage i jernbaneindustrien. Der blev i besættelsesårene foretaget 2800 større sabotageaktioner rundt i Danmark; 1500 af dem var mod jernbanerne.
Mange af modstandsgrupperne havde et fælles regelsæt for at opretholde retfærdighed så uskyldige ikke blev ramt af blandt andet disse aktioner. (Põckel, 2012)
Målet for modstandsbevægelsen var, i store træk, at skade tyskernes gøremål så meget som muligt og at svække den tyske besættelsesmagt i så høj grad, at samarbejdspolitikken blev brudt.
Samarbejdslinjen endte i 1943, da regeringen nægtede at samarbejde med tyskerne. (Trommer, 2021)
En af de mest for eftertiden kendte modstandsgrupper var Hvidsten gruppen. Hvidsten gruppen var en dansk modstandsgruppe, som var aktiv fra marts 1943 til marts 1944.
Hvidsten gruppen bestod af medlemmer fra lokalområdet: Ejeren af Hvidsten Kro Marius Fill, radioforhandler Niels Nielsen Kjær, mekaniker Johan Kjær Hansen, brødrene Andreas og Jens Stenz, vognmand Anders Venning Stensgård, møller Henning Andersen og broren Barner Andersen, købmand Knud Christensen, karetmager Søren Peder Kristensen, dyrlæge Albert Carlo Iversen og Svend Andersen.
Hvidsten gruppens arbejde foregik omkring Hvidsten Kro, beliggende mellem Mariager og Randers. Hvidsten Kro modtog våben fra briterne samt modtog danske agenter i britisk tjeneste i faldskærm.
Gruppen var i sine aktive år særledes produktiv. De væsentligste aktiviteter var i april og maj i 1943; disse var nemlig væsentlige for den modstandskamp, der forgik i sommeren 1943.
Natten d. 12. marts 1943 på Tirstrup Hede skete den første nedkastning af våben og springstof til modstandsbevægelsen. Dette var et samarbejde med englænderne kaldet ”Special Operations Executive” (SOE).
Det var nærmere bestemt et samarbejde med det britiske flyvevåben Royal Air Force, som stod for denne og senere nedkastninger. (Anna Bech Lund, 2014).
Under den første nedkastning deltog også en danskfødt SOE-agent, som ankom med faldskærm fra et britisk fly.
Han skulle hjælpe med organisation af danske modstandsfolk og så at sige uddanne dem i sabotagearbejdet (Anna Bech Lund, 2014) .
Den dansk britiske agent havde et brug for at sted at opholde sig, og han endte med at bo ved ejeren af Hvidsten Kro Marius Fill og hans familie. (Anna Bech Lund, 2014)
Hvidsten gruppen ophørte d. 11. marts 1944, da Tysklands hemmelige politi Gestapo anholdt Anton M. Fiil, Kirstine Fiil Niels Fiil, Gerda Fiil, og Kirstines mand Peder ved Hvidsten Kro.
Den 23. maj 1944 blev Hvidsten gruppens gruppemedlemmerne overført fra Horserød til Vestre Fængsel, hvor de den 26. juni 1944 skulle til tysk krigsret.
Den 27. juni 1944 fik gruppemedlemmerne deres dom af den tysk krigsret, som var dødsstraf til Niels Fiil, Marius Fiil, Johan Kjær, Peder Sørensen, Henning Andersen, Albert Iversen, Niels Nielsen og Søren Kristensen.
Kirstine Fiil var det først døstraf men blev ændret til fængsel på livstid sammen med Jens Stenz og Barner Andersen. Anders Steensgaard og Knud Kristensen blev dømt fire år i fængsel og Gerda Fiil blev dømt to år i fængsel. (Randers kommune, u.d.)
Efter krigen blev modstandsgruppen hyldet for indsatsen under krigen, og historien om modstandsgruppen blev i 2012 filmatiseret.
Skriv et svar