Indholdsfortegnelse
Fællesdel
1a: Hvad kan der af tabel 1 udledes om udviklingen i amerikansk økonomi i perioden 2016-2020?
1b: Opstil tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge mellem partivalg og holdning til Danmarks deltagelse i en fælles flygtningepolitik for EU, der kommer til udtryk i tabel 2.
Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
- Hypotese 1:
- Hypotese 2:
- Hypotese 3:
Delopgave C:
2: Sammenlign de syn på den amerikanske økonomis tilstand og håndteringen af de økonomiske udfordringer, som kommer til udtryk i bilag C1, C2 og C3. Du skal anvende viden om økonomiske sammenhænge.
3. Du er økonomiske rådgiver for den amerikanske præsident Joe Biden. Skriv et notat til Joe Biden, der sætter ham i stand til at udforme en strategi for, hvordan amerikansk økonomi kan styrkes efter corona-krisen. Notatet skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag C4, og du skal anvende økonomiske teorier
Uddrag
1a: Hvad kan der af tabel 1 udledes om udviklingen i amerikansk økonomi i perioden 2016-2020?
I besvarelsen skal du anvende viden om økonomiske mål.
Til at starte med kan der kigges på det første parameter i tabel 1, der viser vækst i BNP hen over perioden 2016-2020.
Der ses det, at der fra 2016 til 2018 var en stigning på 1,3%-point fra 1,7% til 3,0%, hvorefter der næste år i 2019 skete en tilbagegang på 0,8%-point til 2,2%. 2020 tallet er en prognose og er derfor ikke 100% sikker, men det står klart, at der sker en markant tilbagegang i BNP.
Det ses at væksten i USA’s BNP står til en tilbagegang på 6,5%-point fra 2,2% til -4,3% i 2020.
Covid-19 pandemien har tydeligt sat sit spor der, hvor der ikke har været nær det samme forbrug og samme efterspørgsel, som har gjort at der ikke kunne produceres, eksporteres og sælges lige så meget. Det har derfor haft en negativ effekt på BNP.
I tabellen ses der også inflation i procent. For at have en god og sikker økonomi er det vigtigt at inflationen er stabilt lav. Det kan ses i perioden at inflationen i procent ligger i intervallet 1,3%-2,4%, hvilket er forholdsvis lavt og stabilt.
Det tredje parameter i tabel 1 er arbejdsløsheden. Det kan hænge lidt sammen med de tidligere nævnte parametre. Arbejdsløsheden er i perioden 2016-2019 faldet kontinuerligt.
Der er sket en sænkelse af arbejdsløsheden fra 4,9% i 2016, til 3,7% i 2019, hvilket altså svarer til 1,2%-points sænkelse.
En lav arbejdsløshed er vigtigt for et lands økonomi, da befolkningen kan tjene til sig selv, og staten derfor ikke skal bruge for mange penge på arbejdsløse.
Igen ses der så en relativt stor stigning i arbejdsløsheden i 2020 til 8,9%, som ligesom med BNP’en skyldes covid-19 pandemien, hvor arbejdspladser har været nødt til at fyre ansatte, grundet den manglende efterspørgsel og nedlukning.
Det ses som det fjerde parameter, hvordan udviklingen af saldoen på statsfinanser har været i perioden, målt i procent af BNP. Her ses det, at USA i hele perioden er i underskud.
Det er vigtigt at staten kan betale sine finanser selv, således at de ikke skal ud og låne penge, som højst sandsynligt skal tilbagebetales med renter.
Derfor er det bekymrende for USA, at de ikke på noget tidspunkt har en positiv saldo.
Det er også bemærkelsesværdigt, at tallet for gælden ikke falder, i takt med at BNP stiger, hvilket tyder på, at der med tiden opstår nye udgifter for landet.
Derudover kommer der selvfølgelig igen en markant stigning af den negative saldo fra 2019 på -6,3% til 2020 på -18,7%, grundet covid-19.
Til sidst ses der på betalingsbalancen målt i procent af BNP. Igen er tallene negative over hele perioden, og siger altså noget om, at USA ikke har eksporteret mere end de importerer, hvilket ikke er positivt for BNP.
Skriv et svar