Indholdsfortegnelse
1.1 Det aktuelle konjunkturbillede
- Kan den stærke fremgang i dansk økonomi fortsætte?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Store dele af dansk økonomi er bremset op det seneste 1½ års tid. Den indenlandske efterspørgsel er således gået tilbage, mens aktiviteten i dansk økonomi som helhed er holdt oppe af eksporten, jf. figur 1.1. Udviklingen igennem første halvdel af 2023 tyder imidlertid på, at afmatningen i dansk økonomi bliver forholdsvis mild.

Det er afsæt for en forventning om, at fremgangen i dansk økonomi vil fortsætte i år og næste år, men i et langsommere tempo end i de to seneste år.

Den fortsatte fremgang skal blandt andet ses i sammenhæng med, at husholdningerne har øget deres forbrug igen i takt med aftagende inflation og stigende forbrugertillid.

En større optimisme kommer også til udtryk på boligmarkedet, hvor antallet af salg og priserne er steget i de seneste måneder trods højere renter.

Erhvervstilliden er ligeledes steget siden sidste efterår, blandt andet på baggrund af en bedring i detailhandlens forventninger til omsætning.

Billedet er mere sammensat i industrien, hvor medicinalindustrien fortsat øger produktionen, mens andre industrivirksomheder i større grad mærker økonomisk afmatning i udlandet.

Arbejdsmarkedet er solidt med fortsat fremgang i beskæftigelsen. Opbremsningen i dele af økonomien må dog med forsinkelse forventes også at vise sig i beskæftigelsen, herunder fordi frem- gangen i medicinalindustrien mere kommer til udtryk i værdiskabelse end i beskæftigelse.

Et tegn på en begyndende vending på arbejdsmarkedet ses i ledigheden, der har haft en svagt stigende tendens det seneste år fra et meget lavt niveau.

---

Inflationen er aftaget mærkbart siden oktober sidste år og lå i juli på 3,1 pct., jf. figur 1.3. Inflationen er ikke længere på et ekstraordinært højt niveau i forhold til tidligere perioder med forhøjet inflation.

Faldet i inflationen skyldes især lavere priser på energi end for et år siden og dækker over, at der fortsat er forholdsvis store prisstigninger på tjenesteydelser på over 5 pct.

Tjenesteprisstigningerne bidrager til en vis træghed i kerneinflationen – dvs. prisudviklingen fraregnet energi og uforarbejdede fødevarer – som kun ventes gradvist at komme ned, herunder fordi højere lønstigninger vil være med til at holde prisstigningerne på tjenesteydelser oppe.

En fuld normalisering af prisudviklingen ventes på den baggrund først at ske efter prognoseperioden, dvs. efter 2024.