Dansk økonomi – Bruttoinvesteringerne, vækst & timeproduktivitet

Indledning
Bruttoinvesteringerne i Danmark indebærer de investeringer som går til at vedligeholde og udvikle produktionsmaskiner og lagerinvesteringer. Perioden 2008-2015 har budt på en blandet udvikling med mange udsving. Bruttoinvesteringerne faldt med 13% i 2019, hvilket er meget på et enkelt år. I 2010 ramte faldt bruttoinvesteringerne til det laveste i analyseperioden, det faldt til indeks 82,0. Dog har der været en generelt stigning lige siden, hvilket har betydet at fra år 2011 til 2015 er det steget så meget at det i 2015 nu ligger på indeks 93,0.

Perioden 2008-2015 er lige efter finanskrisen hvilket kan være en tydelig årsag til den store nedgang fra 2008 til 2009. Finanskrisen betød at privatforbruget faldt, hvilket gik udover produktionen i landet. Det betød at de danske virksomheder blev nødt til at fyre medarbejdere for at tilpasse økonomien. Bruttoinvesteringerne faldt på grund af at virksomhederne havde en usikker fremtid og ikke turde satse for mange penge i at investere i maskiner og lager. Med andre ord havde de en overkapacitet af realkapital, hvilket betød at de ikke behøvede at investere før at deres realkapital blev mindsket. Det betød at de ikke investerede i vedligeholdelse af fx produktionsmaskiner.

Indholdsfortegnelse
1. Beregn, på baggrund af bilag 1, indekstal for udviklingen i bruttoinvesteringerne i Danmark fra 2008 til 2015. Redegør for udviklingen.
2.
a. Redegør, på baggrund af bilag 2, for udviklingen i timelønne og timeproduktiviteten fra 1993 til 2015.
b. Forklar sammenhængen mellem de 2 kurver
3. Analyser på baggrund af bilag 3, årsagerne til den økonomiske vækst i 2017
4. Diskuter med udgangspunkt i bilag 4 og 5, om topskattelettelser vil øge arbejdsudbuddet.
5. Af bilag 9 fremgår, at en økonomi har en begrænset produktionskapacitet (BNP maks.)
a. Analyser, på baggrund af bilagene, udfordringer der begrænser produktionskapaciteten og dermed vækstmulighederne i Danmark.
b. Vurder hvordan instrumenter fra de økonomiske politikker kan flytte SU-kurven til højre og dermed øge BNP.

Uddrag
I bilag 5 bliver der henvist til forskning og undersøgelser fra Institut for Økonomi ved Københavns Universitet. Forskningen viser at topskattelettelser ikke vil få selvstændige til at arbejde mindre end de gjorde før der kom topskattelettelser. Dette kaldes for indkomsteffekten, idet man nu prioritere fritid fremfor at arbejde endnu flere timer. Med andre ord vil der på et tidspunkt komme en situation hvor nogle tænker at lønnen er så høj at de har ”råd” til ikke at arbejde ligeså meget men til gengæld tjene det samme. Dette kan man se på kurven til højre, på et tidspunkt bevæger udbuddet sig baglæns. Det er dette punkt hvor man selv synes at man tjener nok til at kunne holde mere fri og man er ikke interesseret i at arbejde flere timer. Her vil udbuddet af arbejde falde idet man nu bruger skattelettelserne til at arbejde mindre.

Få adgang til hele opgaven

Upload en opgave og få adgang til denne opgave

Hvor brugbar var denne opgave?

Klik på stjernerne for at bedømme opgaven!

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal anmeldelser

As you found this post useful...

Follow us on social media!

We are sorry that this post was not useful for you!

Let us improve this post!