Indholdsfortegnelse
1. Beregn på baggrund af bilag 1, indekstal for udviklingen i bruttoinvesteringerne i Danmark fra 2008 til 2015. Redegør for udviklingen i perioden.

2. a. Redegør på baggrund af bilag 2, for udviklingen i timelønnen og timeproduktiviteten fra 1993 til 2015.

2 b. forklar sammenhængen mellem de 2 kurver

3. Analyser, på baggrund af bilag 3, årsagerne til den økonomiske vækst i 2017. (hovedopgaven)

4. Diskuter, med udgangspunkt i bilag 4 og 5, om topskattelettelser vil øge arbejdsudbuddet.

5. Af bilag 9 fremgår, at en økonomi har en begrænset produktionskapacitet (BNP maks)
a. Analyser, på baggrund af bilagene, udfordringer der begrænser produktionskapaciteten og dermed vækstmulighederne i Danmark.

5 b. Vurder hvordan instrumenter fra de økonomiske politikker kan flytte SU-kurven til højre og dermed øge BNP.

Uddrag
Bruttoinvesteringer rummer de samlede investeringer i et samfund i løbet af en vis periode, og findes ved at lægge netto- og reinvesteringer sammen.

Reinvesteringer dækker over de samlede bruttoinvesteringer, som medgår til erstatning af slid samt forældelse af et produktapparat.

Nettoinvestering sker efter reinvestering, og dækker over de investeringer, der skal til, ud over hvad der skal til for at holde produktionsapparatet intakt.

Investeringer er vigtige eftersom, at det er investeringsaktiviteten, der på længere sigt har en stor indflydelse for økonomiens produktivitet samt velstand.

På kort sigt betyder investeringer tilmed en del for konjunkturforløbet, da det er en svingende men også betydende del af efterspørgslen.

Overordnet set kan man se ud fra beregningerne af indekstallene, at Danmarks bruttoinvesteringer lå på 400 mia. kr i faste priser i 2008.

I 2009 fulgte et fald til 348 mia. kr. I faste priser, som svarer til indeks 87. Fra 2009 til 2010 faldt bruttoinvesteringerne til indeks 82. Det svarer til et fald på 18% fra basisåret, som er år 2008.

I 2010 nåde Danmarks bruttoinvesteringer dermed det laveste niveau i perioden for 2008-2015. Det forholdsvise store fald i 2009 samt 2010 kan formentlig godt spores tilbage til eftervirkningerne af finanskrisen i 2007 og 2008.

Finanskrisen var blandt andet skyld i, at husholdningen bremsede privatforbruget, og virksomheder dermed mindskede deres produktion, og i takt med det var nødsaget til at fyre nogle af deres medarbejdere.

Det medførte en stigning i arbejdsløsheden samt et fald i produktionen og investeringer, da virksomhederne højst sandsynligt har stået med et overskud af realkapital i form af maskiner og redskaber, som ikke længere blev brugt.

Fra 2011 frem til 2015 oplevede den danske bruttoinvestering en lille konstant stigning, som først i 2013 nåde samme niveau som i 2009.

I 2014 samt 2015 fortsætter stigningen af Danmarks bruttoinvesteringer yderligere med en indeks på 93 i 2015.

Denne investeringsvækst bidrager blandt andet til at hæve Danmarks Bruttonationalprodukt og dermed også en BNP-vækst. Dog er det stadig et fald på 7% fra basisåret i 2008.

---

I 1993 var timelønnen samt timeproduktiviteten i Danmark lige med hinanden på 100%. Generelt set har timelønnen samt timeproduktiviteten fulgtes pænt ad og ender med en fordobling fra 100 til 200 fra år 1993 til 2015.

Timeproduktiviteten er et mål for den gennemsnitlige produktivitet pr. Arbejdstime.

Fra 1994 frem mod cirka 2006 lå timeproduktiviteten og svævede lidt over timelønnen. Dog omkring 1998 dykkede timeproduktiviteten ned på niveau med timelønnen.

Denne stigning i timeproduktiviteten fra 1994 til 2006 betyder, at der kan produceres mere med en given arbejdsindsats.

Det er positivt, da økonomisk velstand skabes ved produktion. Dette er grundet, at produktion udgør grundlaget for forbruget af varer og tjenesteydelser for husholdningen.

Dermed er denne vedvarende forbedring i timeproduktiviteten i dansk økonomi i årene 1994 til 1998 med til at skabe velstand samt bedre levestandarder i Danmark.

Når produktiviteten stiger mere end lønnen, bliver det mere attraktivt for virksomheder at ansætte medarbejdere. Dermed stiger efterspørgslen efter medarbejdere, hvilket presser lønnen op igen, hvilket får matchet lønnen med produktiviteten igen.

Det forventes dermed, at lønningerne vil vokse i takt med produktiviteten, og der sikres en mere langsigtet velstandsfremgang til lønmodtagerne gennem højere produktivitet.

Omkring fra år 2006 frem til 2015 stiger timelønnen mere end timeproduktiviteten. Nationalt betyder det, at lønkonkurrenceevnen vil blive forværret, og beskæftigelsen dermed vil falde.

I den efterfølgende periode vil det kræve, at lønstigningerne er lavere end produktivitetsstigningerne, for at kunne genoprette lønkonkurrenceevnen.

Omkring år 2007-2008 var timeproduktivitetsvæksten især svag. Det skyldes blandt andet konjunkturudviklingen.

I en lavkonjunktur som Danmark oplevede efter finanskrisen, faldt produktionen, og beskæftigelsen reagerer efterfølgende ligeledes.

Herefter tilpasser virksomhederne deres efterspørgsel efter arbejdskraft til de nye forhold, som medfører at arbejdskraften vil reduceres, så produktiviteten igen øges.