Indholdsfortegnelse
Opgave 1
1. Beregn på baggrund af bilag 1 Danmarks import i 2010. Forklar om man på baggrund af tallene for import og eksport kan sige, om der er overskud eller underskud på betalingsbalancens løbende poster.
2. Redegør for udviklingen i opsparingskvoten i bilag2. Forklar hvad figuren viser om forbruget i perioden.
3. Forklar med udgangspunkt i bilag 3 hvordan de automatiske stabilisatorer påvirker den økonomiske vækst i Danmark 2006-2012.


Opgave 2
1. Analyser med udgangspunkt i bilagene hvordan efterspørgselssiden i forsyningsbalancen påvirker den økonomiske vækst i Danmark.
2. Diskuter med udgangspunkt bilagene 8, 9 og 10 anvendelsenaffinanspolitikken i Danmark i den nuværende økonomiske situation.

Opgave 3
a. Vurder hvordan arbejdsmarkedspolitikken kan anvendes til at skabe økonomisk vækst. Inddrag bilag 10.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Selvomen vækstpakke isådan en størrelsesorden ikke ersærligtstor,menes der, at det givermulighed for en vending med en fremgang på arbejdsmarkedet i 2012 istedet for 2013.

Dermed får man også skubbet i gang i en mere positiv spiral, hvor virksomheder og husholdninger tager hul på det store opsparingsoverskud, og dermed vil effekterne være endnu større.

Finanspolitikken i Danmark bør ogs tilrettelægges under hensyntagen tilEU-henstillingen omat forbedre den offentlige saldo fra til et m derfor opfordres at dansk finanspolitik tilrettelæggesmed henblik p atEU-henstillingen overholdes.

Dervedmenes derifølge bilag 9, at en lempelse i 2012 vil føre til en tilsvarende større stramning i 2013. Derfor er der en grænse for, hvor lempelig finanspolitikman børføre i 2012.

En finanspolitisk lempelse i 2012 vilindebære, atDanmark skillersig ud fra de fleste andre europæiske lande, hvorfinanspolitikken strammesfor at begrænse de store under- skud og forhindre en for hurtig gældsopbygning.

Dette kan være problematisk for Danmark, dog menes der også, at den finanspolitiske lempelse i den størrelse isig selv vilføre til øget mistro til den danske finanspolitik.

Ud fra bilag 10 mener man, at stram finanspolitik ikke er løsingen. Hvis man i den nuværende økonomiske situation ikke kan anbefale lempelig finanspolitik,må det ligge i en tro om, at økonomisk politik grundlæggende ikke virker på kortsigt.

Da Danmark iforvejen har et højtskattetryk, kan skatten ikke stige yderligere og der er derfor ikke råd til et øget offentligt forbrug. I bilag 10 ses det, at regeringen har forslået at åbne op for en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden på op til et halvt år.

Dog er man lidtskeptisk,fordi man vælger atforlænge perioden en gang, vil der opstå forventninger omtilsvarende tiltag i kommende perioder med høj ledighed. Dette vilsvækkemotivationen vil atsøge arbejde uanset dagpengeperioden.

---

Både finanspolitik og pengepolitik har til formål at regulere efterspørgslen. Det vil sige, at formålet er at stabilisere økonomien, så den ikke svinger op og ned. Man taler derfor om konjunkturpolitik, da de anvendes til at udjævne høj- og lavkonjunktur. Dog er finans – og pengepolitikken ikke altid effektiv nok til at få gang i økonomien – især hvis arbejdsmarkedet ikke fungerer optimalt.

Den måde arbejdsmarkedet er skruet sammen på, har nemlig stor indflydelse på den økonomiske udvikling. Arbejdsmarkedspolitikken bruges altså til at få arbejdskraften bedre fordelt.

Der kan på et delmarked være høj arbejdsløshed, hvor man på et andet delmarked står og mangler faglærte. Det er her der opstår flaskehalse, som er et udtryk for, at der mangler arbejdskraft inden for en bestemt faggruppe.

Man kan måle tilstanden på det danske arbejdsmarked ved antallet af flaskehalse. Man bruger derfor arbejdsmarkedspolitik til at styre udbud og efterspørgsel på de enkelte delmarkeder.

Ifølge bilag 10 menes der, at ubalancen på arbejdsmarkedet gør, at mange tusinde af ufaglærte står uden et arbejde. Derfor bør den økonomiske politik blive suppleret med flere investeringer i uddannelse til ufaglærte.

Der menes også, at man bør have et uddannelsesløft der gør, at ufaglærte kan få en erhvervskompetencegivende uddannelse, så man kan indhente det efterslæb der er kommet efter mange års mangel af uddannelse til de unge.

På den måde kan man få flere folk der er uddannet ud på arbejdsmarkedet, og man kan føre uddannet folk fra et erhverv med høj arbejdsløshed, over i erhverv med lavere arbejdsløshed. Dette vil skabe vækst, fordi beskæftigelsen stiger, hvilket fører til øget forbrug og efterspørgsel.

Dermed menes der i bilag 10 også, at arbejdsudbuddet skal øges med 155.000 personer, hvis der skal være holdbarhed og konkurrenceevnen på det danske marked skal øges.