Indholdsfortegnelse
1. Beregn, på baggrund af bilag 1, indekstal for udviklingen i bruttoinvesteringerne i Danmark fra 2008 til 2015. Redegør for udviklingen i perioden.
2a. Redegør, på baggrund af bilag 2, for udviklingen i timelønnen og timeproduktiviteten fra 1993 til 2015.
b. Forklar sammenhængen mellem de 2 kurver
3. Analyser, på baggrund af bilag 3, årsagerne til den økonomiske vækst i 2017.
4. Diskuter, med udgangspunkt i bilag 4 og 5, om topskattelettelser vil øge arbejdsudbuddet.
5. Af bilag 9 fremgår, at en økonomi har en begrænset produktionskapacitet (BNP maks.)
a. Analyser, på baggrund af bilagene, udfordringer der begrænser produktionskapaciteten og dermed vækstmulighederne i Danmark.
b. Vurder hvordan instrumenter fra de økonomiske politikker kan flytte SU-kurven til højre og dermed øge BNP.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Som der ses ud fra bilag 3, så vil den økonomisk vækst i 17 være 2%, hvilket vil sige at DK er i god og pæn vækst, idet vækstraten stiger til 2,2% i år 18.

Dette er dermed med andre ord højkonjunktur. Den gode vækst skyldes af forskellige faktorer som privatforbruget, idet den stiger med 2,3% og at den fylder ca. 48% af BNP’en.

Derudover trækker eksporten også DKs forsyningsbalancen positiv, da vækstraten er på 2,5% som dermed fylder ca. 53,5% af BNP’en, hvilket er den faktor som bidrager mest til den økonomisk vækst.

Dette har især været vareeksport som har bidraget til at eksporten er steget, idet den udgør næsten 61% af eksport i alt.

Dog stiger importen også med 2,8%, hvilket er mere end eksporten, men fylder kun ca. 47% af BNP’en, hvilket gør at Danmark har et overskud i handelsbalancen. Vareimporten har været den drivfaktor, at importen er steget markant sammenlignet til år 16.

Den øget privatforbrug skyldes af timelønomkostninger steg i 2017 til 2,4%, hvor forbrugerpriserne (inflationen) kun steg til 1,5%. Dermed har dette også medført til, at Realdisponibel indkomsten er steget med 2,8%, hvilket er positivt, idet inflationen er taget højde for.

Derudover falder arbejdsstyrken samt nettoledigheden til 89.000, hvilket vil sige at flere danskere er i arbejde som dermed kan forbruge mere, idet de ikke lever på overførselsindkomst længere. Dermed stiger deres rådighedsbeløb og købekraft.

Dette har derfor være drivkraften til, at privatforbruget er steget i Danmark med 2,4% i år 17. Som også nævnt i både opgave 2a og 2b, itakt med at timelønnen og produktiviteten stiger medfører det til, at der er mere gang i virksomhederne, hvilket naturligvis betyder at importen stiger.

Dog skal det så sige, fordi der er sket lønstigningerne, påvirker dette DK negativt set på priskonkurrenceevnen.

Der skal også siges, at det offentlige forbrug også at vækstraten er steget med 0,5%. Dog fylder det kun ¼ del af BNP’en, hvilket derfor ikke har den største indflydelse på væksten. Dette kan også ses på de offentlige investeringer, at vækstraten er på -0,1.

Dog skal det så sige, at komparativt til år 16 som var på -3,6% så er DK på rette vej. Dette kan også ses på delopgave 1, at investeringerne også har udviklet sig generelt set degressiv.

Der skal derfor også siges, at boliginvesteringerne og Erhvervsinvesteringer bidrager til den økonomisk vækst i DK, idet boliginvesteringerne stiger med 4,3% og Erhvervsinvesteringer 3,8%.

Boliginvesteringerne har en mindre indflydelse på BNP’en, fordi den fylder ca. 4%, hvorimod Erhvervsinvesteringer fylder ca. 11%.

Denne stigning skyldes også, at privatforbruget er steget, og derfor har flere et større rådighedsbeløb samt købekraft, og derfor har investeret i boliger.