Indholdsfortegnelse
1. Redegør på baggrund af bilag 3 for eksempler på politiske tiltag, der kan påvirke udbuddet af arbejdskraft.

2. Forklar hvordan tiltagene vil påvirke prisdannelsen på arbejdskraft i Finland. Illustrerer dette i et udbuds- og efterspørgselsdiagram.

3. Beregn på baggrund af tallene i bilag 1 udviklingen i Finlands samlede produktivitet fra 2007 til 2014.

4. Vurder, med udgangspunkt i beregningen og bilagene, hvordan priskonkurrenceevnen har udviklet sig siden 2007.

5. Analyser, på baggrund af bilag 4, årsagerne til den forventede økonomiske vækst i Finland i 2016.

6. I bilag 3 står der: ”Offentlige besparelser og andre krisetiltag, der sænker omkostningerne, burde da også skabe mere dynamik og fremdrift på længere sigt - stik modsat en ekspansiv finanspolitik og stigende offentlig gæld, som blot skubber problemerne ud i fremtiden.” Diskuter, med udgangspunkt i citatet, hvad der taler for at bruge henholdsvis lempelig og stram finanspolitik for at skabe økonomisk vækst i Finland.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Et lands priskonkurrenceevne viser prisen på landets varer på verdensmarkedet, set i forhold til at et andets lands varer af samme kategori.

Når der kigges på priskonkurrenceevnen er der tre økonomiske størrelser, der skal vurderes. Disse er lønninger, valuta og produktivitet.

Produktivitet beskriver, hvor effektiv anvendelsen af produktionsfaktorer er. Finlands produktivitet er faldet med 3,5%, hvilket kan forklares ved at både BNP og beskæftigelse er faldet.

Produktivitetens fald gør, at det nu bliver dyrere at producere varer og enhedsomkostningerne stiger.

Dette vil øge priserne og vil dermed forringe landets priskonkurrenceevne. Priserne på finske varer vil derfor stige, hvilket vil gøre det svært for landet at kunne konkurrere og dermed skabe vækst.

En anden faktorer, der har påvirket den faldende produktivitet er lønnen og den udvikling. Dette kan ses i bilag 3 “Finland skal på hestekur”, skrevet af Lars Erik Skovgaard i Berlingske Business og udgivet den 10. september 2015.

Her står; “Alene fra 2007 til 2012 steg de finske enhedsomkostninger, der både omfatter løn og produktivitet, med 6,3 procent om året, hvilket er mere end i stort set noget andet vestligt land.”

Det vil altså sige, at lønningerne er steget, hvilket har påvirket priskonkurrenceevnen. Når man derimod skal vurdere konkurrenceevnen kigges der på, hvor meget lønninger for landet stiger i forhold til andre lande.

Der står her i bilag 3, at de finske lønninger er steget mere end andre vestlige lande, hvilket forringer konkurrenceevnen.

En anden faktor er valuta. Finland er medlem af euro-samarbejdet, hvilket er en stabil valuta. Dette gør at Finland ikke kan regulere valutaen og dermed priserne på varer og tjenester over for andre valutaer.

Problemet i Finland er derfor, at deres produktion falder, altså produktiviteten. Samtidig med det stiger lønningerne, hvilket sætter priserne på varerne op, da enhedsomkostninger stiger ved en lavere produktivitet til en højere løn. Dette gør, at Finland nu ikke kan konkurrere med andre lande i disse produktkategorier.

Derudover kan de ikke devaluere deres valuta, da det er en del af eurosamarbejdet. Alt i alt skal der tages drastiske beslutninger, hvis Finland fortsat skal kunne konkurrere og forsøge at skabe vækst i landet.

---

Bilag 4 består af makroøkonomiske nøgletal for Finland. Tallene er fra Nordisk Økonomi i Danske bank. Der er tal fra 2013 til 2016, hvor der skal tages højde for, at de sidste to år er prognosetal.

For at kunne analysere den forventede økonomiske vækst i Finland for år 2016, kigges på forsyningsbalancen. De makroøkonomiske nøgletal findes i bilag 4, der er hentet fra Danske Bank.

Forsyningsbalancen indeholder først og fremmest niveauerne for forsyningsbalancen elementer i løbende priser.

Derudover ses de årlige BNP vækstrater i faste priser, samt de reale vækstrater for forbrug, investeringer, import og eksport. Ser man på forsyningsbalancen, vil den venstre side bestå af et lands samlede udbud.

Her indgår landets BNP og import, da importen kan ses som produktion, landet selv går glip af.

På den højre side af balancen, ses den samlede efterspørgsel. Her indgår forbrug, investeringer og eksport. Disse kaldes også anvendelsen og viser hvilke varer og tjenester, der efterspørges.