Opgavebeskrivelse
Opgave 1:
a. Redegør på baggrund af bilag 3 for eksempler på politiske tiltag, der kan påvirke udbuddet af arbejdskraft
b. Forklar hvordan tiltagene vil påvirke prisdannelsen på arbejdskraft i Finland. Illustrer dette i et udbuds- og efterspørgselsdiagram

Opgave 2:
a. Beregn på baggrund af tallene i bilag 1 udviklingen i Finlands samlede produktivitet fra 2007 til 2014
b. Vurder, med udgangspunkt i beregningen og bilagene, hvordan priskonkurrenceevnen har udviklet sig siden 2007

Opgave 3:
a. Analyser, på baggrund af bilag 4, årsagerne til den forventede økonomiske vækst i Finland i 2016

Opgave 4:
a. I bilag 3 står der: ”Offentlige besparelser og andre krisetiltag, der sænker omkostningerne, burde da også skabe mere dynamik og fremdrift på længere sigt – stik modsat en ekspansiv finanspolitik og stigende offentlig gæld, som blot skubber problemerne ud i fremtiden.”

Diskuter, med udgangspunkt i citatet, hvad der taler for at bruge henholdsvis lempelig og stram finanspolitik for at skabe økonomisk vækst i Finland.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den finske regering har efter landets tre års økonomiske nedtur, recession, stigende statsgæld og økonomisk lavkonjunktur etableret og gennemført politiske tiltag

således at beskæftigelsen og arbejdsudbuddet øges med henblik på at opnå en reduktion i statsgælden.

Krisen i Finland har med andre ord presset den finske regering til at vedtage en omfattende sparepakke.

I artiklen, ”Finland skal på hestekur”S, beskrives tiltagene at medføre blandt andet færre feriedage og helligdage, der skal afvikles som fridage uden løn

herunder Kristi himmelfartsdag og helligtrekongersdag, med henblik på at mindske lønomkostninger og øge antallet af arbejdsdage.

I forlængelse af ovennævnte har regeringen i sit udspil fremlagt et tiltag, der medfører bortfald af løn på første sygedag og derefter en udbetaling på kun 80% af lønnen de resterende sygedage med henblik på at mindske incitamentet for afholdelse af sygedage, hvormed arbejdsudbuddet alt andet lige stiger.

Endelig har den finske regering forsøgt at mitigere effekter af den demografiske udvikling i samfundet ved at hæve pensionsalderen og få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet

dog endnu uden gunstige resultater og med et fortsat fald i arbejdsudbuddet på kort sigt.

Tiltagene anses af regering for værende nødvendige således, at udbuddet af arbejdskraft alt andet lige stiger samtidig med, at lønomkostningerne falder.

---

Ved vurdering af, hvordan Finlands priskonkurrenceevne har udviklet sig siden 2007 betragtes ovenstående beregninger, herunder udviklingen i produktiviteten, samt løn- og valutakursudviklingen.

I artiklen Dyster diagnose for Europas syge mand beskrives, at overenskomstforhandlinger medførte markante lønstigningerne i 2008-10

hvorfor en dertilhørende svag produktivitetsudvikling anses at have svækket landets konkurrenceevne.

Endvidere tages det i betragtning, at: ”Kombinationen af markante lønstigninger midt i en krisetid har siden 2007 fået enhedsomkostningerne til at stige med 25 pct. med en tilsvarende svækkelse af konkurrenceevnen.”

I forlængelse heraf sammenlignes Finlands lønomkostninger med landets to største eksportmarkeder

Tyskland og Sverige, hvortil Finlands omkostninger i denne henseende beskrives at være: ”(…) en femtedel højere end i Tyskland og 15 procent højere end i Sverige” .

Det vurderes på baggrund heraf at være kritisk, at regeringen gennemfører lønmæssige besparelser og sænkelser med henblik på at forbedre Finlands priskonkurrenceevne over for omverdenen.