Indholdsfortegnelse
Opgave 1 - Politiske tiltag
Redegør på baggrund af bilag 3 for eksempler på politiske tiltag, der kan påvirke udbuddet af arbejdskraft.

Forklar hvordan tiltagene vil påvirke prisdannelsen på arbejdskraft i Finland. Illustrer dette i et udbuds- og efterspørgselsdiagram.

Opgave 2 - Produktivitet
Beregn på baggrund af tallene i bilag 1 udviklingen i Finlands samlede produktivitet fra 2007 til 2014.

Opgave 3 - Forventet økonomisk vækst
Analyser, på baggrund af bilag 4, årsagerne til den forventede økonomiske vækst i Finland i 2016.

Opgave 4 - Lempelig og stram finanspolitik
I bilag 3 står der: ”Offentlige besparelser og andre krisetiltag, der sænker omkostningerne, burde da også skabe mere dynamik og fremdrift på længere sigt - stik modsat en ekspansiv finanspolitik og stigende offentlig gæld, som blot skubber problemerne ud i fremtiden.”
Diskuter, med udgangspunkt i citatet, hvad der taler for at bruge henholdsvis lempelig og stram finanspolitik for at skabe økonomisk vækst i Finland.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Der bliver bl.a. nævnt i flere af artiklerne at Nokia og papirindustrien er større grunde til, at Finlands økonomi har haft så stor negativ vækst i flere år, I bilag 6 bliver der nævnt, at i år 2000 havde Nokia en markedsværdi på 1.550 mia. kr., og Nokia fyldte 75. pct. af den samlede markedsværdi på børsen i Helsingfors.

I dag ligger Nokias markedsværdi på 185 mia. kr., og solgt til Microsoft, så derfor bidrager den kun med 0,4 pct. til landets BNP, hvor den i 2007 bidrog med 4 pct.

Ud fra disse udtalelser og data, kan vi altså læse os til et forringet BNP, dog skyldes ændringer i forbrug, investeringer eller eksport.

Vi har konstateret, at Nokia og papirindustrien er forringet, og det forringer eksporten af IT og papir, fordi det er udryddet af smartphones, IPads og computere.

Samtidig er eksporten endnu mere forringet, fordi at en af Finlands top 3 land, Rusland er i en Ukraine-krise, der skyldes en nedgang på 3 pct., som påvirker Finland negativt med 0,5 pct.

Samtidig er rublen svækket væsentlig mere end euroen, og det har det finske marked på ingen måde gavn af, som de heller ikke har af eurosvækkelsen.

Den finske finanspolitik har oplevet en stramning, og der er derfor ikke nævneværdige vækstmuligheder indenfor privatforbruget, bliver der nævnt i bilag 7.

Dog skulle dette indgreb sparer virksomhederne for omkostninger, styrke deres konkurrenceevne, også dog dæmper det også forbrugsmulighederne.

Derimod skulle den stramme finanspolitik gavne eksporten, dog er hverken Nordea eller IMF enige i det. Ud fra deres prognoser skulle eksporten gå tilbage et år, og derefter et par procent fremad om året i 2016 og 2017.

IMF og Nordea mener, at forklaringen ligger i sammensætningen af eksporten og de store eksportmarkeder. Ud fra bilag 7 kan vi også læse, at investeringsniveauet er på det laveste niveau, det har været i 15 år, og der er ingen udsigter til en fremgang.

Denne efterspørgsel efter investeringsmuligheder, vil første komme, når industriproduktionen vokser, og på dette punkt ser det hverken godt ud for Finland, i EU og i det hele taget hele verden.

Alt i alt kan vi altså læse os til, at ud fra bilagene så vil den fremtidige vækst i Finland være negativ. De offentlige finanser presser bl.a. på privatforbruget, samtidig er eksporten ikke den samme grundet Nokias snarlige ”død”, og at man ikke længere bruger den samme mængde af papir.

Man har ingen efterspørgsel efter investeringsgoder, fordi at der simpelthen er lange udsigter til en fremgang indenfor dette område.

Vi kommer altså til at se en negativ vækst indenfor den 6 økonomiske vækst, og man er altså nødt til at komme op med reformer, der genskaber produktiviteten og flytter ressourcerne fra gamle industrier til nye, efter man valgte at satse alle pengene på feltet ”Nokia” år efter år, hvor derefter at kuglen ikke blev sendt med på smartphonebølgen, og derefter lande på det felt, hvor man taber pengene.