Besvarelse af eksamenssættet fra august 2015 i International Økonomi A på HHX om “Storbritanniens økonomi”.

Indledning
Hvis man kigger på bilag 1, som viser udviklingen i løn og forbrugerpriser i Storbritannien 2005-2014, kan man se at der har været nogle udsving i reallønnen.

Fra 2005 til 2008, ligger den gennemsnitlige ugeløn højere end forbrugerpriserne, som vil sige at lønnens købekraft er god i denne periode.

Reallønnen ligger i denne periode ca. på 2,5%. Fra 2008 til 2009 hvor finanskrisen rammer, falder den gennemsnitlige ugeløn med 7,5% hvor forbrugerpriserne kun falder med ca. 1%.

Dermed er reallønnen blevet forværret markant, idet at den gennemsnitlige ugeløn er faldet meget og forbrugerpriserne nærmest ikke er blevet påvirket af finanskrisen.

Efter finanskrisen er graferne meget ustabile, men man kan overordnet se at forbrugerpriserne ligger over den gennemsnitlige ugeløn.

Dermed kan man konkludere at finanskrisen havde en negativ påvirkning på reallønsudviklingen, med andre ord er lønnens købekraft blevet forværret i perioden efter finanskrisen

Indholdsfortegnelse
1. Forklar på baggrund af bilag 1 reallønsudviklingen i Storbritannien i perioden 2005 til 2014.

2. I bilag 2 nævnes: ”Underskuddet kan nedbringes på to måder - enten ved at reducere de offentlige udgifter eller ved at skrue op for skatterne.”

a. Beregn virkningerne på Storbritanniens BNP af en finanspolitisk stramning på 10 mia. GBP på baggrund af følgende finanspolitiske multiplikatorer:
1. års multiplikator for øget offentligt forbrug: 0,74
1. års multiplikator for øget indkomstskat: -0,15

b. Forklar forskellen på de to finanspolitiske instrumenters virkning det første år på Storbritanniens BNP.

c. Vurder de langsigtede virkninger på BNP af at beskære de offentlige udgifter med mere end 100 mia. kr., som finansministeren ifølge bilag 2 ønsker at gøre.

3. Forklar på baggrund af bilag 3 hvordan efterspørgselssiden i forsyningsbalancen forventes at påvirke den økonomiske vækst i Storbritannien i 2014-2016.

4. Analyser med udgangspunkt i bilagene 1, 4, 5 og 7 udviklingen i Storbritanniens priskonkurrenceevne.

5. Vurder med udgangspunkt i sektorerne i det økonomiske kredsløb konsekvenserne af de forventede rentestigninger nævnt i bilag 6.

Uddrag
Forskellen på de to finanspolitiske instrumenter er, at den ene påvirker efterspørgslen direkte og den anden påvirker efterspørgslen indirekte.

Hvis man starter med at kigge på den finanspolitiske stramning på 10 mia. GBP og multiplikatoren af det offentlige forbrug, kan man se at det påvirker efterspørgslen direkte.

Det som påvirker efterspørgslen direkte er bl.a. det offentlige forbrug, investeringer og varekøb. Det er en direkte effekt på efterspørgslen i og med at staten går ind og laver en finanspolitisk stramning på det offentlige forbrug.

Multiplikatoreffekten af en finanspolitisk stramning af det offentlige forbrug på 10 mia. GBP viser at det vil have en negativ påvirkning på landets BNP på 7.4 mia. GBP.

En stramning af det offentlige forbrug kan fx være hvis staten vælger at sætte brugerbetaling på lægebesøg og andre velfærdsydelser som staten før har betalt for.

Dette ville betyde at det offentlige forbrug ville blive formindsket og dermed have en negativ påvirkning på efterspørgslen og landets BNP.

Dette er resultatet af et direkte finanspolitisk instrument, hvor man indenfor det første år kan se virkningen relativt hurtigt.

----------

Hvis man kigger overordnet set på billagene så kan man se, at Storbritanniens priskonkurrenceevne har gode muligheder for at blive forbedret i fremtiden.

Det første sted det bliver synligt er i bilag 1 hvor man kan se at lønnen er faldet og det betyder mindre lønomkostninger for virksomheder, hvilket gør at de enten kan tjene mere på deres varer men også vælge at sætte priserne ned og dermed forbedre priskonkurrenceevnen.

Samtidig med dette hører man i bilag 4 om, at Storbritannien er blevet et af de billigste produktionslande i Vesteuropa.

Det har betydet at mange britiske virksomheder har valgt at flytte deres produktion fra udlandet og tilbage til Storbritannien.

Grunden til at det er blevet billigere at producere i Storbritannien er fordi, at deres produktivitet er steget markant mere end i lande som Belgien, Italien, Frankrig og Schweiz.

Når virksomheder kan producere mere effektivt, samt til lavere produktionsomkostninger betyder det at det vil forbedre priskonkurrenceevnen.