Indholdsfortegnelse
a. Find tal der viser udviklingen i antal folkepensionister (antal modtagere i januar) og statens sociale udgifter i alt til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) fra 2010 til 2019. Udregn indekstal for de to tidsserier med første år som basisår. Kilde: Danmarks statistisk. Statistikbanken. Tabel PEN112 samt ESSPROS1

b. Udarbejd regressionsanalyse for de to tidsserier. Kommenter analysen.

c. Udarbejd en regressionsanalyse der viser en evt. sammenhæng mellem de to størrelser. Kommenter analysen.

1. Analyser årsager til den økonomiske vækst i Danmark i 2022. Kilde: Bilag 1. Tabel II. 3 Hovedtræk i fremskrivningen. Det økonomiske Råd. Forår 2021.

2. Forklar med brug af økonomisk teori hvordan den offentlige saldo påvirkes i 2021, selvom der ikke føres deskriptiv finanspolitik (aktiv finanspolitik.)

Du er ansat økonom i Finansministeriet og skal som oplæg til regeringens finanslovsforslag for 2022 skrive et notat på max 600 ord til Finansministeren. Oplægget skal dels gøre kort status over dansk økonomi og den offentlige budgetbalance. Desuden skal notatet indeholde en anbefaling til hvilken finanspolitik der skal føres i 2022. I notatet skal bilag 1-4 indgå
- Til:
- Fra:
- Emne:
- Dato:
- Bilag 1:
- Bilag 2.
- Bilag 3.
- Bilag 4
- Kilder:

Uddrag
Ovenfor ses regressionsanalysen for antal folkepensionister fra år 2010 til 2019. Ud fra regressionsanalysen kan det aflæses, at der er sket en stigning på 24,7% i forhold til basisåret 2010.

Hvilket betyder at der er sket en stor ændring i demografien, dermed kan man formode at ældrebyrden er blevet større.

---

Ovenfor ses regressionsanalyse for statens sociale udgifter fra år 2010 til 2019. Ligesom den førnævnte regressionsanalyse kan det også her aflæses at der har været en stigning i statens sociale udgifter. Stigningen er på 47,84% siden basisåret 2010.

---

i 2022 forventes Danmarks BNP at stige med 4.3%. Det betegnes som en høj stigning, da BNP’en stiger med 1-2% årligt når der opleves stabil økonomisk udvikling i et land.

Hvis BNP’en stiger med over 2%, som det forventes i 2022, er der tale om et økonomisk opsving. Et økonomisk opsving betegnes ved at BNP’en stiger med over 2%, arbejdsløsheden falder og importen øges.

Det vil sige at det økonomiske Råd forventer et økonomisk opsving i 2022. Hvad er årsagerne til det? Danmark er et lille land, som har et lille hjemmemarked.

Vores indtjening og vækst i Danmark har i takt med globalisering fokuseret på det internationale marked, men da corona krisen ramte, faldt Danmarks eksport med hele 7.7%.

Hvilke er en af grundene til at BNP’en faldt med 2.7% i 2020. Tallene fra Det økonomiske Råd viser at eksporten udgjorde 1.263 mia. kr. hvilket gør eksporten til den vigtigste faktorer i forhold til økonomisk vækst i Danmark.

Tallene viser også at Danmarks eksport forventes at stige med 6.2% i 2020. Det skyldes at Danmarks store eksport-lande såsom Tyskland

USA og Sverige også forventes at opleve økonomisk vækst efter corona krisen. Efterspørgslen på danske vare vil derved stige igen.

Danmark tjente i 2020, 1.059 mia. kr. på privatforbrug, hvilket gør det til Danmarks næst vigtigste faktorer i forhold til økonomisk vækst i danmark. Privatforbruget forventes at stige med 5,3% i 2022 hvilket er enormt positivt.

Stigningen i privatforbruget skyldes blandt andet at nettoledigheden forventes at falde fra 120.000 personer i 2020 til 81.000 personer i 2022.

Det betyder at der er flere mennesker med højere indkomst til forbrug. Det skyldes at timelønsomkostningerne forventes at stige med 2,7% i 2022, mens forbrugerpriserne kun forventes at stige med 1% samme år.