Indholdsfortegnelse
Mit forhold til sport 3
Teori 3
- Lungerne 3
- Hjertet 4
- Kredsløb 4
- Lille og store kredsløb 5
- Kondition (kondital) 5
- Iltoptagelse - Ficks princip 7
- RQ-værdi 8
- Anaerobt arbejde, KP-Spaltning, glykolyse 10
- Anaerob træning / anaerob effekt og anaerob kapacitet 12
Træningslære 13
Karvonen formlen - Beregning af relativ intensitet 14
Hypotese 16
Behandling af resultat + diskussion 17
Konklusion 19
Bilag 1 20
Litteraturliste 23

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Mit forhold til sport
Jeg har altid elsket sport og haft lyst til at afprøve mange af de forskellige sportsgrene der findes. Jeg startede med at dyrke sport i en alder af 2 år, hvor jeg gik til far-datter gymnastik.

Jeg tror at mine forældres interesse for sport og det at de tidligt har præsenteret mig for sport, har medvirket til, at jeg har bevaret interessen for sport.

Det at være en aktiv familie der dyrker sport og generelt prioriterer en aktiv hverdag er en livsstil. En livsstil som jeg sætter pris på at være vokset op i, og som jeg håber at give videre, når jeg engang selv stifter familie.

Jeg har prøvet mange forskellige former fra sport. Bl.a. svømning, ridning, fodbold, fitness og forskellige former for holdsport i træningscenteret.

Men den sport jeg har brugt mest tid på er gymnastik. Jeg har gået til gymnastik siden jeg var 2 år og valgte derfor efter 9. klasse at starte på Sorø Gymnastikefterskole.

Det var det helt rigtige valg. Jeg gik på en danselinje og havde springgymnastik som valgfag. På min efterskole lærte vi forskellige stilarter inden for dans, som alle gav forskellige udfordringer i forhold til tempo, rytme, smidighed, elegance og udtryk.

Dans var en stor del af min hverdag på efterskolen. Vi trænede mange timer om ugen og sammen med resten af eleverne på danselinjen, kom jeg endda på førstepladsen i SM (Sjællandsmesterskaberne i dans).

Det var den mest fantastiske oplevelse. Da jeg i sommeren 2019 kom tilbage til Bornholm, efter et år på gymnastikefterskole, stoppede jeg med at dyrke gymnastik.

Jeg fandt ud af at der var noget der hed lektier og der var desværre heller ikke særlig mange muligheder for at gå til gymnastik på Bornholm.

Jeg har forsøgt mig med nogle forskellige former for dans og rytmisk fitness i fitnesscenteret (Local fitness) og de har alle været rigtig sjove.

Jeg savner at danse med en fast gruppe, at bygge en serie op over tid, fællesskabet og energien der kan opstå i et danselokale.

Nu prioriterer jeg en anden form for træning, og holder af at styrketræne og konditionstræne med mine veninder og min familie i fitnesscenteret.

Jeg har heldigvis en meget aktiv familie, som med glæde vil bruge tiden på træning. Jeg er glad for at træne med andre og så er sport generelt sjovere når man er flere mennesker samlet.

Teori
Lungerne
Luften kommer ned i lungerne når mellemgulvsmusklen hæver brystkassen. Her opstår der et undertryk, som suger luft ned gennem luftrør, bronkiegange og ind i lungevævets små hulrum(alveoler).

Lungerne består af ca. 300 mio. alveoler.1 Transporten af ilt fra alveoler til lungekapillærer sker via diffusion, da koncentrationen af ilt er meget høj i alveolerne (ca. 31%) i forhold til det iltfattige blod. Iltmolekylerne vil trænge igennem alveolevæggen og videre over i lungekapillærerne.

Processen styrkes af at de røde blodceller, der indeholder store mængder hæmoglobin og tiltrækker ilten. Lungekapillærerne løber sammen til større blodkar og samles til sidst i højre og venstre lungevene, som udmunder i hjertets venstre forkammer.

Det trækker sig sammen og presser det iltede blod ned i venstre hjertekammer, der derefter presser blodet ud gennem aorta.

Hjertet
2Hjertet er en stor muskel, som er vigtig at træne. Hjertet fungerer som en kraftig pumpe, der sikrere, at blodet cirkulerer rundt i kroppen, så kroppens organer får blod og ilt og fjerner kuldioxid og andre affaldsstoffer. Hjertet pumper 85 ml. blod pr. slag.

Mænd har en hjertefrekvens på omkring 60-80 slag i minuttet og kvinder 70-90 slag i minuttet i hvile. Konditionstræning, påvirker bl.a. hjertets pumpekapacitet.

Hjertet vil blive en smule større (venstre hjerte kammer) og vil være i stand til at pumpe mere blod ud pr. hjerteslag, altså slagvolumen.

I hjertet er der 4 kamre, højre- og venstre- forkammer og højre- og venstre- hjertekammer.

Hjerteklapperne sørger for at blodet løber samme vej og er med til at sikre, at der skabes et stort nok tryk, så blodet får nok kraft til at blive pumpet hele vejen rundt.

Hjertet er opbygget af en blanding af glatte og tværstribede muskelceller. Muskelcellerne er korte og ligger tæt sammen i et stort netværk. Dette medfører at de kan arbejde sammen som en enhed.

Kredsløb
Kredsløbet gør at blodet bliver pumpet rundt i hele kroppen, og hjertet sørger for, at det fungerer.

Blodet bliver transporteret rundt i blodårerne, der forgrener sig ud i alle kroppens afkroge. Hjertet er ansvarligt for transporten af ilt rundt til musklerne i kroppen, musklerne bruger ilten til at skabe energi.

Jo bedre pumpekapaciteten der er i hjertet, desto større modtagelse af ilt til musklerne. Når blodet forlader lungerne, kommer det ind i venstre hjertehalvdel, som derefter pumper det iltholdige blod ud i kroppen. Herfra vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel, som sender det iltfattige blod videre til lungerne.

Lille og store kredsløb
3Billedet viser kroppens lille og store kredsløb hvor den røde farve illustrerer iltet blod og den blå illustrerer afiltet blod.

Det lille kredsløb går fra hjertet, til lungerne og tilbage til hjertet. Det lille kredsløb fører afiltet blod fra højre forkammer, via det højre hjertekammer, igennem lungearterien og derefter ud til lungerne.

Alt dette sker ved de sammentrækninger vi har i hjertet. Når blodet iltes, sorteres det CO2 fra, som ellers findes i ilten og fjernes fra vores system. Herefter optager lungerne ilten fra blodet og det iltes i lungekapillærerne.

Derefter transporteres blodet tilbage til hjertet. Blodet passerer det lille kredsløb, efter iltningen i lungernes kapillærer finder sted. Her samles blodet i lungevenen og føres derefter ned til venstre forkammer.

Højre side af hjertet er mindre end venstre side af hjertet, da der ikke er behov for nær så mange kræfter, for at pumpe blodet rundt.4