Indledning
Jeg gik ind i dette forløb med et mål om at kunne løbe 3 km på en Cooper test samt at motionere 5-6 gange om ugen.
Jeg har valgt dette mål da jeg altid har været aktiv og haft god kondition, men aldrig i hvad man ville kategorisere som ”langt over middel”.
Jeg var i forvejen aktiv flere gange om ugen, da jeg dengang gik til basketball tre gange om ugen og samtidig også holdte af at træne i fitnesscentre.
Selvom jeg ikke mærkede det særlig meget, har min astma forværret min lungekapacitet, hvilket har gjort det svært for mig at opbygge min kondition.
Indholdsfortegnelse
Indledning
- Første coopertest resultat d. 21. april:
- Anden coopertest resultat d. 24. Maj:
- Sidste coopertest resultat d. 2. september:
- Plan for træning
Teori
- Udholdenhed:
- Slagvolumen/hvilepuls:
- Restitueringsløb
- Intervalløb
Diskussion og fejlkilder
Afsluttende resultat
- Afsluttende coopertest resultat:
Træningsprogram – Bilag
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jeg har i dette forløb valgt at benytte mig af flere træningsmetoder der hver gavner forskellige formål og har hjulpet mig på hver sin måde.
Alle har dog det til fælles at de forbedrer ens kondition. Men hvad og hvorfor er det egentligt så godt at dyrke konditionstræning?
Det er fordi vores kredsløb bliver påvirket. I kredsløbet har vi hjertet, blodet og lungerne. Men det er ikke kun dem der bliver påvirket under konditionstræning.
Der er også muskulære processer som bliver påvirket. Når kredsløbet og muskulaturen oplever forandring, så øges iltoptagelsen i kroppen.
Jo mere ilt kroppen kan optage, Transportere og udnytte, desto bedre betydning får det for vores præstation.
Iltoptagelsen starter i lungerne og herfra til blodet. Kredsløbet transporterer ilten til musklerne. Musklerne skaffer energi ved at bruge ilten til respiration.
Den træningsmetode jeg har benyttet mig mest af, er aerob træning. Det er den træningsform der tillader mig at løbe længere distancer end anaerob træning.
Det skyldes at ved aerob træning omsættes energien gennem ilt, anaerob træning er uden ilt. Den maksimale iltoptagelse er en vigtig faktor indenfor aerob træning.
Den måles i liter pr. minut og afslører en persons evner indenfor langvarigt arbejde. Da vi mennesker dog er forskellige i højde og drøjde er der indført kondital.
Det er den maksimale iltoptagelse målt i ml ilt pr. minut, divideret med vægten.
Kondital = max VO2 ml ilt/(min x kg)
Den maksimale iltoptagelse forøges gennem ændring i kredsløbet, derfor kaldes kroppens evne til maksimal iltoptagelse for kredsløbskondition.
Jeg benyttede mig også af anaerob træning i form af idrætsundervisning, hvor vi lavede intervaller og i form a basketball hvor man hele tiden ændrer sit løbetempo fra gåtempo til sprint.
Udholdenhed: udholdenheden hører sammen med den maksimale iltoptagelse, da en forøgelse i maksimal iltoptagelse også vil give en større udholdenhed.
Det er kroppens evne til at arbejde med fast intensitet i en længere periode. Intensiteten for arbejdet, måles i procent af den maksimale iltoptagelse.
Udholdenheden måles i tidsrummet man f.eks. træner med procentdelen af maksimal iltoptagelse.
Det er i musklernes stofskifte at udholdenheden bliver øget. Evnen til udholdenhed kaldes derfor stofskiftekondition.
Slagvolumen/hvilepuls:
Træner man kredsløbskondition øges slagvolumen. Slagvolumen er volumen af blod der pumpes ud fra hjertet pr. sammentrækning.
Slagvolumen ligger gennemsnitligt på cirka 100 ml/slag. Den er bestemmende for hvor stor ens iltoptagelse er. Øges blodvolumen samt hjertet bliver bedre til at pumpe blod, så øges slagvolumen.
Træningsintensitet indenfor aerob træning inddeles i lav, moderat og høj intensitet. For at forbedre konditionen skal man arbejde ved moderat eller høj intensitet. Høj intensitet er 85-95% af maksimalpuls.
Maksimalpulsen, det højeste ens puls kan være, kan ikke øges ved træning som slagvolumen. Den afhænger bl.a. af din alder. Max puls bruges som mål for den maksimale intensitet.
Skriv et svar