Indledning
Jeg hedder Rose Mortensen, er 17 år gammel og er opvokset i Hasle på Bornholm. Under hele min barndom har gymnastik været et fag, som fyldte meget i både mit og min families liv.
Min mor har trænet hold mens jeg har ligget i maven og efterfølgende er jeg selv startet. Min far har også altid været et forbillede for mig, da han i sine unge dag var bodybuilder i en periode.
Han ville bevise at man sagtens kunne træne sig stor uden nogen form for steroider eller andet, hvilket har givet mig en lyst til at opnå resultater ved viljestyrke.
Min far har altid kunne hjælpe mig med gode råd og tips til træningen hvilket jeg har haft stor glæde af. Fra da jeg var 3 år til jeg blev 16 har jeg hver sæson dyrket gymnastik.
Efter jeg stoppede med gymnastikken, har træningscenteret været et sted jeg gerne besøger 2-3 gange om ugen, hvor der trænes både alene og med venner.
Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Teori 3
Hjerte og kredsløbet 3
Det lille kredsløb og store kredsløb 3
Kondition / maksimal iltoptagelse / Ficks princip 4
Forbedring af maksimal iltoptagelse 5
Aerob effekt og træning 6
Anaerob effekt og træning 7
Anaerob og aerob træning 9
Hypotese 9
Resultater 9
Diskussion 10
Konklusion 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Vi har brug for ilt for at holde os i live, hver gang vi trækker vejret, kommer der nemlig ilt ned til lungerne og derefter til bronkierne, så til bronkiolerne og til sidst aveolerne.
Ilten bliver transporteret rundt med blodet, ved hjælp af arterier og vener. Det iltrige blod kommer rundt ud i kroppen og derefter bliver iltfattigt blod returneret tilbage til lungerne.
Når ilten optages, er det ved hjælp af iltmolekylerne som via kapillærerne får blodet fra aveolerne. Hele denne proces bliver styret af hjertet.
Hvis vi ser nærmere på hjertet, så har vi fire hjertekamre og er opdelt i hovedkamre og forkamre. Hovedkamrene kaldes også ventrikler og forkamrene kaldes også arterier.
Det er en kraftig skillevægt som deler hjertet i to halve. Vi har to hjertekamre i højre side og to i venstre, grunden til dette er at de pumper blod ud til to forskellige kredsløb.
Forskellen på disse kredsløb er at, i den højre del pumpes der blod til lungekredsløbet (det lille kredsløb) og i venstre er det legemskredsløbet (det store kredsløb), i højre del bliver blodet iltet og i venstre bringes det ud i kroppen.
---
Når vi snakker kondition, skal vi udregne vores konditionstal, det gør vi følgende: Den maksimale iltoptagelse i ml/o_2 divideret med vægten i kg.
Et kondital er et udtryk for, hvor god kroppen er til at transportere og optage ilt under fysisk aktivitet. Når man har et højt kondital, øger du også udeholdenhed, som gør at du kan arbejde ved en intensitet i længere tid end normalt.
Hvis du skal have et højt kondital, skal du øge den maksimale iltoptagelse. Det gør du bedst ved at lave intervaltræning hvor din krop presses.
Begrebet maksimal iltoptagelse er hvor mange liter ilt der kan optages pr. minut og måles i liter pr. minut. Det udregnes ved hjælp af Ficks princip.
---
Den maksimale iltoptagelse er definitionen på et kondital, som er den maksimale iltoptagelse pr Kg legmesvægt.
Når vi skal øge den maksimale iltoptagelse, kan man træne enten kontinuerlig eller interval. Her skal vi træne de store muskler for at optage mest ilt.
For at der bliver pumpet mest muligt blod ud til musklerne, skal man have en høj puls, men da hjertefrekvensen ikke kan stige ligeså meget som minutvolumen må slagvolumen øges med fysisk anstrengelse.
Vi kan forbedre minutvolumen med For at forbedre HIT (High Intensity Training) med en puls mellem 186 - 200. Når vi har sådan en høj puls vil hjertet blive større og stærkere og vi kan pumpe mere blod ud.
Disse processer kaldes de anaerobe processer. Når vi skal øge den arterie - venøse iltdifferens er det ved normal puls og lang tids arbejde, dette kalder vi også kontinuerligt arbejde som er lavere puls ca. 150-175.
Her dannes flere kapillærer, enzymer og mitokondrier. Når hjertet forstørres, kommer der mere blod ind lige før hjertet trækker sig sammen, som vi kalder diastole og dermed kommer der mere blod ud ved systole, som er når hjertet laver en sammentrækning.
Det er en aerob proces. Det betyder altså at når vi skal øge den maksimale iltoptagelse skal hjertet belastes og ved hård træning så øges den artie - venøse iltdifferens.
Skriv et svar