Til mit døde barn & Hvad er døden | Analyse

Indledning
Igennem livet bliver alle mennesker bragt i øjenhøjde med døden. Døden er både skræmmende men også fascinerende, hvor kommer vi hen når livet er slut?

Døden kan komme i mange forskellige former og kan være en befrielse efter en pinefuld sygdom, men kan også komme brutalt og uventet.

Jeg vil analysere og fortolke digtet ”til mit døde barn”, til lige med novellen ”hvad er døden” og ende ud med en perspektivering af de to tekster, hvor jeg vil sammenligne deres ligheder og forskelle.

Digtet ”til mit døde barn” er skrevet af Tove Ditlevsen og udgivet tidsskriftet Vild Hvede i 1937 og dermed i årene optil 2. verdenskrig.

Novellen ”hvad er døden” er i modsætning udgivet med novellesamlingen ”Hvad er Heta?” i 1946, efter 2. verdenskrig, af Tom Kristensen.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Temaet i digtet bliver vi allerede præsenteret for og forberedt på i titlen ”til mit døde barn”, døden er nemlig et tema.

Det fremvises ved at digtet handler om fortællerens dødfødte barn, som aldrig fik mærket livet og hun aldrig mærket hvordan det føltes at være mor.

Derfor passer titlen overens med digtets handling og man er forbedret på hvad digtet handler om.

Med handlingen om døden følger sorgen, og naturligvis hvilken svær situation man efterfølgende også står i.

”Sorg” er også endnu et tema i digtet, vi får at vide at hun græder og, at livets og hendes store drøm var at få et barn , som der nu er blevet til en knust drøm.

Ordret står der, ”Lille barn, min gyldne, døde drøm” , her bliver vi igen bekræftet i at moderrollen er hendes store drøm, som var så tæt på at lykkedes og nu ikke længere er en realitet, da mændene bærer kisten væk .

Digtet er præget meget af realisme, som var meget udbredt i 1870, omkring det moderne gennembrud.

Realismen udtrykker det virkelige og afspejler noget autentisk på baggrund af et individs iagttagelser af livets gode og specielt svære perioder.

Her i digtet bliver der ikke lagt skjul på det svære i livet og situationen beskrives rent og naturligt uden filter.

Som læser får vi, ved hjælp af realismen, et ligefrem fornemmelse af hvilken sorg man går igennem, når man som mor mister sit barn til døden

Novellen ”hvad er døden?”, handler om en lille familie med en enlig mor. Moren har ”spansk”, der bliver brugt som et udtryk for den sygdom hun ender med at dø af, nemlig den spanske syge. ”Mor har spansk, og jeg skal ikke i skole, for alle mennesker har spansk. Man kan dø af det.”

Novellen starter i et tagkammer med nøgne vægge i et blåligt halvlys. Det er morgen nu og moren i novellen er gået tideligt i seng aftenen forinden, fordi hun var syg, derfor måtte børnene putte sig selv i seng.

Hun sover stadig og vågner ikke i takt med at hendes børn vågner. Børnene tror bare at hun stadig bare er træt og skal sove, de bliver først forvirret da Adolf ser at moderen har åbne øjne.

Herefter vågner søsteren Edith, som der siger de skal lægge sig til at sove igen. Børnene bliver uenige og Adolf kaster en pude efter Edith, hvor han rammer moren.

Hendes arm falder ned og de går i panik og prøver at tage fat i armen, hvor den er helt slap. Her går det op for dem at deres mor er død og de går, efter lang tids spekulation om hvad de bør gøre, ned til fru. Andersen for at få hjælp.

Novellen er skrevet i 3. persons fortæller16 med en ydre synsvinkel. Vi får kun historien fortalt ude fra i et neutralt perspektiv fra en objektiv fortæller og hører dermed ikke til personernes egne tanker eller følelser.

”Og straks løb de ind i det andet kammer, hvor Edith sad og græd”17, et eksempel på at vi ikke høre om Ediths følelser, men blot bare at hun græder.

Novellen er skrevet i 1946, men man kunne forestille sig at den historiske tid foregår omkring 1920’erne, hvor den spanske syge havde sine udbrud.18 Handlingens tid strækker sig ikke over mere end 1 time.

Teksten er skrevet i et lineært kronologisk handlingsforløb, begivenhederne sker i den rækkefølge som de har fundet sted.

Novellen har en indledning hvor vi bliver præsenteret for miljøet19, en midte som kommer hurtigt inde i fortællingen, hvor konflikten starter og til sidst en åben slutning.

Det er en åben slutning, fordi vi som læser er uvidende overfor hvad der kommer til at ske efter at Fru. Andersen bekræfter at moderen er død. Konflikten i novellen er moderens død.

De to drenge er for små til at forstå døden på rigtig vis20 og det er her at problemet opstår ved at de ikke kan forstå at moderen sover med åbne øjne.

De sammenligner døden med at man først er død når man er kørt over.21Konflikten kommer sig af at drengene ikke kan forstå hvorfor de ikke kan vække deres syge mor.

Som læser er man derimod klar over hvorfor, inden drengene selv er. ”Hun laa med aaben mund; men hun var jo vaagen!”. Konflikten bliver mere intens og optrappes, da Edith opdager at moren er død.