Indledning
Sorg er den reaktion, vi oplever, når vi mister noget betydningsfuldt. Sorg opfattes forskelligt alt efter kultur og historisk.
Sorg er ikke en sygdom men en proces der bliver igangsat af tab, dødsfald eller andre ændringer. Når vi mister kommer vi ud af balance og ender tilbage med følelsen af tristhed og man har mistet kontrollen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Digtet Til mit døde barn er et traditionelt lyrisk digt som er opbygget med en fast strofeopbygning. Digtet fremtræder som lyrisk da vi ikke får fortalt historie.
I stedet for vi næsten malet et beskrivende billede via Ditlevsen følelser og tanker. Denne digt type er kortfattet hvilket vi kan se på de korte strofe af fire vers.
Derudover er digtet tidsmæssigt stillestående. Dette ses af at den formidles som en indre monolog mellem en mor og hendes dødfødte barn.
Der bliver talt fra morens sindstilstand. Dette kan læses af “Hvad kan du og jeg gøre for, at vi begge to var for svage” i strofe 3, vers 3-4.
Fortælleren er ikke et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Vi befinder os inde i hendes indre monolog med sig selv og inde i hendes hovedet og følelser.
Dermed formodes der at det er Ditlevsen selv, der formidler digtet til læseren. Derfor er der tale om en 1.persons jeg-fortæller. Dette kan læses af “Aldrig hørte jeg din spæde stemme” i strofe 1, vers 1.
Når vi har afgøre med en jeg-fortæller får vi en dybere indforståelse af moderens følelser og tanker.
Digtets synsvinkel er kun igennem jeg-fortællerens øjne og oplevelser. Hun taler til og om hendes på daværende tidspunkt dødfødte barn.
Der er i alt otte strofer med fire vers i hver strofe og dermed 32 vers i alt. I alle otte strofer rimer det sidste ord i første vers med det sidste ord i det sidste vers dvs. at der er enderim.
Digtet har dermed rimskema som lyder således a-b-c-a. Det kan ses i første strofe:
“Aldrig hørte jeg din spæde stemme, (a) aldrig smilte dine blege læber til mig, (b) men de bitte, bitte fødders spark ( c) vil jeg aldrig nogensinde glemme.”
(a) Her læses at ”stemme” og ”glemme” rimer på hinanden. Dermed a og a der rimer, disse enderim er gennemgående igennem næsten alle strofer i digtet.
Dette fremgår som nævnt gennem en del af stroferne “stemme” og “glemme” strofe 1, “glæde” og “spæde” strofe 2, “dage” og “svage” strofe 3, “mærke” og “stærke” strofe 4, “hænder” og “brænder” strofe 5.
Skriv et svar