Indledning
Vi vil foretage en analyse og fortolkning af novellen “Hvad er døden?” skrevet af Tom Kristensen, fra novellesamlingen “Hvad er Heta?”.

Novellesamlingen udkom i 1946. Vi vil også analysere og fortolke digtet ”Til mit døde barn”, skrevet af Tove Ditlevsen i 1937, Trykt i tidsskriftet Vild Hvede. Derudover foretager vi en sammenligning af de to tekster.

Novellen omhandler den spanske syge, hvor alle på dette tidspunkt var ramt af sygdommen. Vi bliver præsenteret for en familie, bestående af tre børn og en mor.

Handlingen foregår i deres kolde kammer, hvor moderen dagen forinden var blevet dårlig. Da de tre børn om morgenen vågner, opdager de pludselig, at deres mor ligger bevidstløs med åbne øjne.

De prøver ihærdigt at få hende til livs, men uden held. I novellen er det pigen Edith, der træder i karakter, og går dermed forrest.

Nedenunder dem bor fru Andersen, hvor de ikke bryder sig om at gå ned. Da de ingen far har hjemme, bliver de nødt til det.

Børnene i novellen bliver sat overfor en udfordring, da deres mor er død og de alene skal tage et voksent ansvar. Børnene oplever en sorg, som de ikke helt kan forstå.

Uddrag
Novellen foregår i realismens tegn. Novellen oplyser forholdene for en familie som levede i underklassen. Dette kommer b.la til udtryk da Edith skal i skole, og moderen skal på arbejde.

Et eksempel på dette er underklassen i gamle dage, hvor børnene skal op i skole og hvis man er en meget fattig familie, går moderen gerne på arbejde for at tjene flere penge til hverdagens udfordringer.

Handlingen optræder i et lille kammer hvor en familie bestående af 4, er bosat. Det fremgår tydeligt i novellen, at de befinder sig i et dystert rum hvor kun åndedræt giver liv.

“Værel-set med de nøgne vægge og det blaalige lys fik liv af disse aandedræt;” . Dette passer også til en familie i underklassen, de har ikke særlig mange penge, og har derfor heller ikke noget specielt at bo i, kun lige det nødvendige.

Tiden stemmer godt overens med hvordan personerne i novellen opfører sig. Personerne færdes i et fattigt miljø, hvor at sammenhold udgør en vigtig del.

I dette tilfælde kan sammenholdet være svært, og i stedet ender op i diskussioner. “”Der kan du selv høre!” bemærkede Anton og nikkede ivrigt.”

Man får en fornemmelse af at den ældste tager ansvar, og passer på de mindste. Når mor og far ikke er fysisk til stede, skal der stadigvæk vises respekt som man ser i følgende.

“Du bliver her, Anton. Du ved godt, du ikke maa gaa ud paa trappen. Det siger mor!” . Det viser her at man hører efter hvad de voksne siger, og ikke går imod.

Billedsprog og symbolik forekommer også i novellen. Der er tale om en sammenligning når Anton sammenligner sin mor med sin afdøde hund. ”Den var stiv som træ. Det er ligesom ’Paniks’ ben. Mor – mor – er – død”.

Her bliver moderens stive ben sammenlignet med paniks stive krop, og går derefter op for Anton at moderen er død. I novellens første beskrivelse fremtræder der en besjæling “vaagnede de hvide, nøgne vægge”.

Her hentydes der til et tomt rum, hvor at solen giver lys og glæde. Noget der går igennem hele novellen er Antons erindring omkring hans hund Panik. Den symboliserer døden, og på den måde kan han se virkeligheden øjnene.

Teksten forekommer i kronologisk rækkefølge og er bygget op omkring den traditionelle komposition. Det gør at man nemt kan følge begivenhederne, som de har fundet sted.

I indledningen får man en præsentation af stedet samt personerne som dette citat underbygger. “Aah ja!” lød det, og en seksårig dreng med glat, lyst haar rejste sig over ende.

Han gned øjnene, strakte armene i vejret, saa at de lasede skjorteærmer gled op til albuerne, og gabede.”

I midten forekommer handlingen, som i dette tilfælde er er deres små skænderier indbyrdes, som medfører til en ydre konflikt. “

Det var Adolf!” Nej, det var ikke, nej! Jeg hviskede bare!”. I slutningen af novellen afrunder man hele handlingen ved at de opdager moderens død.

Temaerne som finder sted i novellen, er springet fra barn til voksen, kærlighed og hvordan døden påvirker os hver især. Personerne i novellen takler sorgen på hver deres måde, og skal nu prøve at tage ansvar som en voksen.