Indledning
Vi som mennesker har overalt på jorden i tusinder af år prøvet at besvare det eksistentielle spørgsmål hvad er døden og er døden endeligt.
Vi har prøvet at besvare disse spørgsmål, ved at komme til konklusionen at der må være et højere væsen, som giver døden mening altså det vi i kristendommen kalder for gud.
Novellen “Hvad er døden” er skrevet i år 1946, hvilket vil sige den er skrevet lige efter anden verdenskrig, hvilket er den konflikt i verdenshistorien, der har kostet mest død og ødelæggelse.
“Hvad er døden?” handler om 2 yngre drenge, deres søster og deres syge mor. Deres mor er blevet ramt af den spanske syge som vi kan se på linje 171-174 “I skal være stille.
Indholdsfortegnelse
Sammenligning af Hvad er døden? og Til mit døde barn
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Digtet ”til mit døde barn” er skrevet af Tove Ditlevsen i 1937 som er lige før anden verdenskrig.
”Til mit døde barn” handler om en mor, der oplever tabet af sit barn. Der er ikke nogen handling i digtet, da det vi læser, er morens tanker.
Hendes tanker beskriver hvad der går igennem hovedet på hende hvilket vi kan i strofe 1 “Aldrig hørte jeg din spæde stemme, aldrig smilte dine blege læber til mig, men de bitte, bitte fødders spark vil jeg aldrig nogensinde glemme.
“ Hvor hun reflekterer over sit barn. Vi får ikke noget af vide om hvor moderen befinder sig eller hvad hun laver hvilket underbygger der ikke er nogen handling.
Det eneste vi ved er, at det er en mor som har mistet sin dreng, hvilket vi kan se “sov kun sødt, min dreng,”.
Det er også en jeg fortæller, indre synsvinkel hvilket vi kan se ved det er hendes tanker vi læser, det kan se i strofe 1 vers 1 “Aldrig hørte jeg din spæde stemme”
”Til mit døde barn” er et lyrisk digt da det er beskrivende hvilket vi kan se ved der bliver anvendt mange adjektiver som i strofe 4 vers 2 “livets hede puls i godt og ondt. “, Her kan vi se et eksempel på et vers med 2 adjektiver godt og ondt.
Digtet er regelmæssigt på grund af alle stroferne har lige mange vers, altså de har alle sammen 4 vers. Det er også et digt med enderim, da det er de sidste ord i sætningen der rimer. ”til mit døde barn” følger a-b-c-a enderim som vi kan se i strofe 1.
“Aldrig hørte jeg din spæde stemme, aldrig smilte dine blege læber til mig, men de bitte, bitte fødders spark vil jeg aldrig nogensinde glemme.“
Her kan vi se at “stemme” er a og rimer på “glemme”, det gør dem begge til a, da “mig“ og “spark” ikke rimer gør, det dem til b og c. Det holder sig regelmæssigt da det er a-b-c-a går igennem hele digtet.
Skriv et svar