Indledning
Den følgende opgave har til formål at udarbejde en analyse og fortolkning af ”Nat i Berlin 1921”. Yderligere vil den ende ud i en sammenligning samt perspektivering med værket ”Berlin”.

”Nat i Berlin 1921” er et digt fra modernismen, som var en tid, der satte individet i fokus. Opgaven ender ud i en sammenligning af de to litterære værker med fokus på ligheder og forskelle samt en litterær perspektivering af værkerne.

Digtet er fortalt i det lyriske jeg, hvilket resulterer i ”En nat i Berlin 1921” har en indre synsvinkel. Digtet er basseret på det lyriske jegs indre oplevelser af en søvnløs nat på et hotelværelse i Berlin.

Handlingen tager udgangspunkt på et hotelværelse, mens gadens lyde forstyrrer det lyriske jegs søvn.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Endvidere er digtets opbygningen traditionelt i forhold til den ydre og indre komposition. Digtets ydre komposition er delt op i 14 strofer og 4 vers i hver strofe.

Derudover indeholder digtet krydsrim gennem hele digtet, herunder a,b,a,b. Det er vers 2-4, som rimer gennem hele digtet, der er undtagelser i forhold til vers 1-3.

Ydermere indeholder digtet indrim, strofe 8 vers 1-4. Dette fremhæver et krydsrim mellem vers 2-4, dog ikke 1-3, samt et enderim i vers 1.

Yderligere forekommer der et bogstaverim i strofe 1 vers 1-2, som er et værktøj til gentagelse af det samme startbogstav. Ved brug af bogstaverim forstærkes det lyriske jegs fortolkning af situationen.

Dermed er digtet et traditionelt digt, fordi digtet er sat i et metrisk system, ved at der er samme antal vers i de 14 strofer, derudover benytter Tom Kristensen sig af rim og rytme.

Ydermere gør digtet brug af en række sproglige billeder herunder sammenligninger, som besværliggør forståelsen af digtets forløb.

Den første sammenligning, som belyses, findes i strofe 2 vers 1-2. Sammenligningen tager udgangspunkt i det lyriske jeg er under et pres, idet fornuften bevæger sig frem og tilbage, således som et åbent vindue i blæst.

Den næste sammenligning, som belyses, findes i strofe 8. Hotellets tæppe bliver sammenlignet med en fugtig Mosejord.

Sammenligningen er basseret med en erotisk undertone, da vers 2 i strofe 8, anses som et symbol for det kvindelige.

Ydermere bliver hotellet sat i sammenligning med et biologiske og naturlige. Ud fra tidsperioden formodes digtets lyriske jeg, som værende en mand og hans sind samt sanser, som digtet der udgangspunkt i.

Dermed er kentauren centralt for digtet samt dets skjulte betydning. Gennem digtet bliver kentauren nævnt flere gange

hvilket kan symbolisere menneskets natur samt virvar. Taget udgangspunkt i dette digt finder en indre kamp med tankerne.

”Nat i Berlin 1921” er præget af en række sproglige virkemidler, herunder gentagelser i strofe 1 vers 1. Gennem digtet findes der to gentagelser mere i strofe 3 vers 3 samt strofe 7 vers 1.

Gentagelserne i digtet skal hjælpe til for at forstærke budskabet samt temaet. Endvidere bliver der stillet et retorisk spørgsmål to gange, herunder ”Hvem kan sove i Berlin?” både i strofe 4 vers 4 samt Strofe 14 vers 4.