Opgavebeskrivelse
Den følgende opgave har til formål at udarbejde en analyse og fortolkning af ”Nat i Berlin 1921”. Yderligere vil den ende ud i en sammenligning med sangen ”Berlin” af Nordstrøm.

Indledning
Ekspressionismen er en kunstnerisk retning indenfor den tidligere modernisme, hvor der udtrykkes det subjektive perspektiv af verden.

Ekspressionismen tager udgangspunkt i det indre, og i litteraturen fremstilles kunstnerens subjektive følelser, fornemmelser og selvoplevende indtryk ved brug af ord

lyd og farver og gennem følelsesmæssige udbrud, hvilket blandt andet skildres af Tom Kristensen i hans digt ”Nat i Berlin”.

Digtet er en del af digtsamlingen verdslige sange der første gang udkom i 1927. I digtet optræder det ubevidste som en aktiv og dynamisk del af jegets psyke.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Digtet tilhører den lyriske genre, herunder centrallyriske digte, idet der er tale om et lyrisk jeg, som åbner op for en indre verden af tanker og følelser.

Det lyriske i digtet danner altså grundlag for fortællerstilen, hvor der er anvendt en indre synsvinkel.

Oplevelserne, sanserne og frustrationerne befinder sig udelukkende i jegets bevidsthed og danner forestillinger, som jeget oplever som værende realistiske.

Det er tydeligt, at miljøet hovedsageligt beskrives gennem høresansen, eksempelvis ”Endeløse tog af drosker, varskoråb og kvindehvin!” (strofe 4, vers 1).

Det medvirker til, at læseren tolker på, at jeget sover på et hotel i en by, der aldrig sover. Ydermere underbygger det, at byen er fuld af liv.

Gradvist fjerner digtet sig fra jegets reelle virkelighed og videreudvikler sig til det lyriske jegs bevidsthed, hvorpå bevidstheden sammenligner lydindtrykkene fra gaden samt begæret om kvinder hos det lyriske jeg.

Der dannes en forestilling gennem det lyriske jeg om en kentaur, hvilket portrætteres som et fabeldyr fra den græske mytologi med et menneskes overkrop og hoved og en hests krop.

Kentauren er et element fra surrealismen, som skal symbolisere fantasien hos det lyriske jeg. Dette kan illustreres i strofe 5 vers 1-4, hvorpå lydene fra gadebillede sammensmelter

en blanding af hestelyde og kvindehvin til det, der i digtet kaldes kvindelige rå kentaurer, hvilket foregår i jegets bevidsthed.