Indledning
Afsenderen i dette tilfælde er Barack Obama, der henvender sig til både det tyske folk og resten af verdensbefolkningen. Han forsøger at appellere til to forskellige grupper – vælgerne i USA og folkene i resten af verden.

I linje 8-10 siger han: "I aften taler jeg til jer, ikke som en præsidentkandidat, men som en borger – en stolt borger i USA og en medborger i verden". Her taler han som en jævnbyrdig borger af verden, der ønsker at få folk til at føle sig på samme niveau som ham.

Talen blev holdt foran Sejrssøjlen i Berlin den 24. juli 2008. Valget af denne talerplatform er baseret på, at Sejrssøjlen er et historisk symbol for Tyskland.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Obama anvender forskellige appelformer i sin tale, men han benytter sig primært af pathos. Han appellerer til publikums følelser ved at bruge eksempler fra fortiden, nutiden og fremtiden.

Han taler om Tysklands fortid og drejer det, så det kan bruges til gavn for både nutiden og fremtiden. Han berører tyskernes hjerte ved at tale om begivenheder med stor national betydning.

Han fanger også resten af verdens publikum ved at diskutere forbedringer i verdenssamfundet og miljøet.

Ved at bruge pathos og vække følelser hos publikum skaber Obama en stemning og engagement blandt lytterne. Han får de tyske begivenheder til at handle om hele verden og noget, som alle kan relatere til.

Barack anvender ethos i håbet om at fremstå som en troværdig amerikansk borger. Han siger: "Jeg ved, at mit land ikke er perfekt. Nogle gange har vi måttet kæmpe for at holde løftet om frihed og lighed for alle vores indbyggere" (citat linje 171-173).

Her fremstår Obama som en person, man kan stole på, og han indrømmer, når der begås fejl. Dette kaldes et indrømmelsesargument.

Der bruges også logos i talen. Han anvender logos til at skabe en neutral relation mellem modtagerne og sig selv. Han tager ikke parti og overdriver intet.

Dette kan ses i citatet: "Ja, der har været uenigheder mellem USA og Europa. Og der vil uden tvivl være uenigheder i fremtiden" (linje 83). Der anvendes også sort-hvide argumenter ved at forenkle sagerne og skabe et billede i modtagerens sind.