Indledning
Koldt og varmt, vågen og bevidst, vi har alle prøvet at ligge søvnløse med hovedet fyldt op af tanker omkring hverdagen, lektier, problemer, og vigtige ting som skal huskes, indtil man til sidst falder hen helt ubevidst.

Ofte kommer fantasien og dybe tanker på spil, et univers opstår og afbrydes af virkelighedens larm og værdier.

Er denne fantasiverden et afbillede af den virkelige verden? Skabt af lydene og tomheden? Netop de centrale tematikker skriver Tom Kristensen omkring i sit digt ”Nat i Berlin”.

Digtet ”Nat i Berlin” er skrevet i 1921 af Tom Kristensen og er en del af hans digtsamling ”Verdslige sange” fra 1927. Dette digt udtrykker det lyriske selvs ’jeg’ oplevelse af søvnløse nætter på et hotelværelse i Berlin.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Dertil har digtet et rimmønster hvor der i 1.- og 4. vers nogle gange er ligheder, lige som i eksemplet over.

Dog har læseren svært ved at bemærke denne detalje, da ofte er der intet tryk eller rim, således lægges ikke mærke til rimene og enderimene i 1.- og 3. vers.

I digtet er alle navneord skrevet med stort, ”Sten” (Strofe 3, l 2) og ”Løber” (Strofe 10, l 2), denne detalje fremhæver at digtet er ældre.

Igennem hele digtet er gentagelser brugt regelmæssigt, fx ”kvindehvin” (strofe 4 og 5) og ”hestesko” (strofe 1, 11 og 13), disse gentagelser er den konstante larmende lyd.

I ”Nat i Berlin” er der del sammenligninger, billede sproget bliver domineret af metaforer i billede sproget fra ’jegets’ tanker og drømme, det kan allerede ses i andet vers, ”Min fornuft er som et vindue, der i blæst slår op og i.” (strofe 2, ll 1-2).

Denne sammenligning, som er en sammenligning på grund af ordet ’som’ i tanken, fra ’jeget’ beskriver den hvor kaotisk og overvældet personen er blevet af storbyen Berlin

ligesom et åbent vindue hvor vinden blæser ind. Vinden er larmen fra den absurde by, der giver jeget unødvendige tanker og begær.