Opgavebeskrivelse
I skal i det asynkrone modul arbejde med digtet ”Atlantis” af Tom Kristensen, som I finder her i mappen. I må gerne arbejde i grupper af 1-3, men I må også gerne arbejde individuelt.
I skal uploade svar på spørgsmålene inden kl. 20 i dag, mandag den 15.3. Jeg registrerer fravær ud fra det uploadede.
Indholdsfortegnelse
1. Hvad handler digtet om?
2. Hvordan er digtet komponeret? Find tegn på, at dette digts form er traditionelt? Hvordan står digtets faste form i modsætning til typiske træk i ekspressionismen?
3. Find adjektiver i digtet. Har de noget til fælles? Kan I på baggrund af jeres arbejde sige noget generelt om digtets brug af adjektiver? Kan I perspektivere til ekspressionismen som stilretning?
4. Find verber i digtet. Kan I sige noget om dem og virkningen af dem? Kan I perspektivere til ekspressionismen som stilretning?
5. I jeres baggrundstekst står der, at ekspressionisterne ofte benytter sig af ‘ny sammensatte ord’. Kan I finde eksempler på det i dette digt? Hvad kan idéen være med det?
6. Kig nærmere på tekstens brug af billedsprog. Find så mange eksempler som muligt, karakterisér dem (hvilken type billedsprog er der tale om (besjæling, personifikation, metafor?) og forklar virkningen af dem.
7. Hvordan er ”Landet Atlantis” udtryk for centrale tendenser i ekspressionismen?
8. Find ligheder og forskelle i forhold til ”Stridsmænd for det vi elsker”.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Digtet handler om et land i ruiner og oprør. Der er bål i gaderne, smadrede ruder og huse i ruiner. Ødelæggelserne bliver ikke beskrevet med sorg eller angst.
Digtet har i stedet en energisk, optændt og optimistisk tone, der beskriver ødelæggelsernes kaos som noget smukt. Destruktionen bliver set som en god begyndelse for en ny form for kunst og poesi. Den gamle verden er brudt sammen, så noget nyt kan opstå.
---
”Landet Atlantis” er et lyrisk digt. Lyriske digte er kendetegnet ved, at de ikke fortæller nogen sammenhængende historie, men i stedet fokuserer på at formidle stemninger, tanker og øjebliksbilleder.
I ”Landet Atlantis” beskrives der en bestemt situation i et fiktivt land, der er præget af uro og ødelæggelse. Situationen er fortalt i et meget stemningsmættet sprog, som formår at sige en hel masse med relativt få ord.
Skriv et svar