Indledning
Novellen ”Ulykken” er skrevet af Tom Kristensen, den blev trykt første gang i 1924 i det svenske tidsskrift Ord Och Bild. Tom Kristensen blev født den 4 Juni i London og var en dansk forfatter, digter, anmelder der fik en betydningsfuld plads i mellemkrigstidens kulturliv.
Tom Kristensen er kendt for sin ekspressionistiske skrivestil, hvor han gennem det moderne sprog udtrykker chok og skaber billeder. Han ønskede at skabe en revolution i litteraturen, kunsten og kulturlivet. Han ville erstatte ord og deres betydning ved at benytte sig at et kraftfuldt sprog og voldsomme farver.
På denne måde ville han kunne udtrykke sine indre oplevelser ved at vise sammenstødet mellem det sanselige og verden.
Filosoffen Nietzsche havde stor indflydelse for Kristensens ekspressionistiske æstetik, fordi Nietzsche var en fortaler for ”omvurdering af alle værdier” og Tom Kristensen så det krigen havde ført med sig som en mulighed for at skabe noget nyt.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”Ulykken” er en moderne novelle, hvilket kendetegnes ved, at historien har en åben begyndelse og slutning, personerne er skrevet som typer som man kan se på side 1 linje ”Der var billedhuggeren.
Der var en pressefotograf. Der var den stille Hoff med de lyse øjne halvt lukkede, medens hans tilbagelænet sofaen indsugede nikotin of fortrolighed.
Og der var Erland Erlandsen, som fortalte en intim oplevelse”.
”Ulykken” omhandler digteren Erland, maleren Erik Hoff, billedhuggeren, pressefotografen og digteren Gering.
De sidder en aften og ryger på pibe og drikker bourgognevin. Denne intime og fredelige stemning ender brat, da Gering kommer ind helt forpustet og fortæller dem der er sket en jernbaneulykke i nærheden.
De beslutter sig for at bevæge sig ud i den kolde stjerneklare nat og henimod ulykkesstedet, som de tilsyneladende ikke var de eneste i København der gjorde.
Nysgerrigheden og råbene tiltrækkede dem, selvom de 5 mænd godt kunne se perversiteten i at opsøge ulykkesstedet.
Gering har to journalist kort der kan få dem tættere på, Erland vil gerne med, men i samme øjeblik møder de en de kender fortæller dem at det er et forfærdeligt syn, der er blod over det hele, så de blev enige om at tage hjem.
Erland var meget fortumlet når han kom hjem og kunne ikke falde til ro. Hans kanariefugl sad i buret, som den plejede som om intet havde hændt sig.
I starten af novellen befinder de 4 mænd sig i et kunstnermiljø, da de befinder sig på Erik Hoffs atelier ”Det begyndte ved midnatstid med en hyggelig samtale oppe på Erik Hoffs atelier.”
Miljøet er meget idyllisk. Når de bevæger sig ud og hen mod ulykkesstedet bliver det ubehageligt og dystert.
De går igennem Vesterbro, hvor vejene er sorte side 2 linje 22-23 ”Vesterbro skyllede sin bærme ud mod ulykkesstedet.
Alle Københavns natfolk blev draget ud ad de sorte veje” og videre gennem en lille by der er fyldt af uro side 2 linje 40-42 ”Hurtigt gik de igennem en lille landsby med høje hække. Kroen var oplyst.
Gennem en åbentstående dør faldt et rødgult skær ud i krohaven. Hele byen var hviskende uro”.
Tidsmæssigt kunne det tænkes at novellen er skrevet i 1919, da det var der at togulykken skete i virkeligheden i Vigerslev.
Skriv et svar